Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Brunel i front: Vi kan stadig vinde Volvo Ocean Race

Vi talte med Bouwe Bekking fra Brunel før start i Auckland. Han tror stadig på samlet sejr. Lige nu sejles i Stillehavet, det er vådt, koldt og blæser 30 knob plus, ses på videoklip.

Af Troels Lykke |

Bouwe Bekking forklarer til minbaad.dk, at Brunel-holdet, der bl.a. også tæller Jens Dolmer, stadig går efter at vinde Volvo Ocean Race totalt, selvom holdet er på en samlet 3. plads efter Abu Dhabi og Dongfeng.

Men lige nu fører Brunel-båden i Stillehavet med 53,4 sømil til nummer to Abu Dhabi. Der mangler dog 4.814 sømil førend førende Brunel er i mål i Brasilien, Itajai.

- Ja, selvfølgelig går vi efter en samlet sejr. Vi havde to mindre gode ben, men den her sejlads begynder normalt i Brasilien, men selvfølgelig skal vi slå Abu Dhabi og Dong Feng for at blive i kontakt med dem, siger Bouwe Bekking.

Holdet har sat deres belgiske sejler af før de stak til søs i Auckland. Og det er der en forklaring på:

- Laurent Pages havde brækket to ribben og andre ting. Han kan næsten ikke gå og slet ikke løfte et sejl under de her betingelser i Stillehavet, siger Bekking.

Fyret Oracle-gast om bord

I stedet har holdet fået den meget omtalte og udskældte Dirk de Ridder fra Oracle Racing. Han blev fyret efter snyd med en AC 45 og fik karantæne fra sejlsporten, men nu er hollænderen klar.

Om hvad Dirk kan betyde for holdet, forklarer Bekking.

- Dirk er en af toptrimmerne i verden og en 'bloody good helmsman', og så har han meget erfaring i det sydlige ocean, det bliver hans 4. Kap Horn runding.

Læs også Bekkings blog fra Stillehavet.

Det er vådt og koldt for de seks Volvo-hold. Her ses Jens Dolmer, der vandt sidst han sejlede på kongeetapen. Den gang for seks år siden var det med Ericsson.

content-loader
content-loader
content-loader