Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Verdens største sejlbåd. Ifølge CNBC har yachten en gårdhave, stor swimmingpool, helikopter-landingsbane og master i kulfiber.

468 fods lystbåd til 2,6 mia. kr. testes i Kiel

Masterne er 90 meter høje og båden 143 meter lang. 'White Pearl' er bygget af den franske designer Philippe Starck for den russiske milliardær Andrey Melnichenko, skriver BT.

Af Troels Lykke |

Hvis man gerne vil vide, hvordan verdens største blærerøvs-båd ser ud, skulle man have indfundet sig i Kiel mandag morgen. Her tog verdens største superyacht ud på sin første test-tur.

Superyachten 'White Pearl' tog mandag morgen ud på sin første test-sejlads.

Skibet er over 90 meter højt og 143 meter langt. 'White Pearl' er bygget af den franske designer Philippe Starck for den russiske miiliardær Andrey Melnichenko, som er god for 9,2 milliarder US dollars - svarende til over 60 milliarder danske kroner.

Det skriver BT, der viser fotos af gigabåden.

Det særlige ved 'White Pearl' er, at den har tre gigantiske sejlmaster. Superyachten, der menes at koste i omegnen af 400 millioner US dollars (2,6 milliarder danske kroner, red.), har otte dæk, og er bygget med den nyeste teknologi på området.

Gårdhave og svimmingpool

Ifølge CNBC har yachten en gårdhave, stor swimmingpool, helikopter-landingsbane og master i let kulfiber.

Bådens kommende ejer Andrey Melnichenko er placeret som nummer 97 på Forbes liste over verdens rigeste. Superyachten kommer ikke kun til at glæde Andrey Melnichenko, men også konen ser frem til at hygge sig om bord på vidunderet.

Kilde: BT

content-loader
content-loader
content-loader