Gå til hoved-indhold
Seks både med besætning mødte kl. 09 2. juledag til kapsejlads i Lynetten. Foto: Lars FrandsenKapsejlads
Seks både med besætning mødte kl. 09 2. juledag til kapsejlads i Lynetten. Foto: Lars Frandsen

Sne Cup: Minette overhaler 20 meter før mål

Seks både deltog i kapsejlads i Lynetten 2. juledag. Her var ikke kun drama på banen, hvor også følgebåd modtog mayday-opkald på kanal 16.

Af Sara Sulkjær |

Seks friske besætninger droppede julefrokosten og troppede 2. juledag op i Lynetten til det årlige Sne Cup. 

Her fandt kapsejladsens største drama sted blandt de tre startende Minneter*, som grundet stor deltagelse fik eget løb. 

Int. 806’er først

Kun 20 meter før målstregen fik Claus Jensen nemlig sneget sig forbi Thonny Eriksen, som dermed måtte tage til takke med 2. pladsen i Minette-løbet. 

På en dag, der bød på let vind fra øst, nordøst, let regn og 6-8 graders varme var samtidig en Bandholm 27, en Granada 31 samt en International 806’er stillet til start. 

Her trak sidstnævnte båd med skipper Bo Sørensen det længste strå på den udlagte, 0,8 sømil lange op/ned bane, som skulle sejles tre gange.

Mayday på kanal 16

Det var dog ikke kun på kapsejladsbanen, at der var drama og høj puls. 

Den lokale DSRS RIB-båd med skipper Nicolaj var nemlig også med på vandet, hvor lejligheden blev udnyttet til øvelsessejlads samt hjælp med bøjehåndtering.

Det blev dog til lidt mere end blot øvelse for skipperen, da der pludselig lød et opkald på VHF’en. 

- Mens DSRS lå bi og fik en kop velfortjent kaffe, blev de kaldt på VHF 16 til et fartøj i nød (to overophedede motorer) syd får Hven – så afsted. Alarmen blev dog senere afblæst, da den svenske redningstjeneste kom først, forklarer Lynetten i en pressemeddelelse. 

Forkorter banen 

Da vinden senere aftog, valgte dommeren at forkorte banen, og sejlerne kunne komme i havn, hvor en kop varm kaffe ventede. 

- Vores ”polske” gast Roman havde sørget for vodka med hindbærlikør og tabasco – så kan man holde varmen!, fortæller Lynetten. 

Her blev dagens vindere i det to løb, Bo Sørensen og Claus Jensen, ligeledes kåret. 

*Minetten er en bådtype på 21 fod, 2,18 m bredde, et storsejl på 7 kvm samt spiler på 20 kvm

RIB-båden måtte sætte kursen mod Hven, da man modtog opkald på kanal 16. Foto: Lars Frandsen

content-loader
content-loader
content-loader