Hestbæk forklarer kollision i Hamborg
Træner for Gram-Hansen og Køstner fortæller om hvorfor holdet tog 3. plads i Extreme Sailing Series, hvor holdet kæntrede og blev sejlet ned.
Michael Hestbæk, træner for SAP-hold, forklarer i dag på facebook om sejladserne i Hamborg:
Så er vi færdige med ACT 5 i Extreme Sailing Series og for dem af jer der følger holdet og måske undrer sig over drengene "kun" slutter på en 3 plads kommer lige her en forklaring som ikke fremgår af de tørre facts på en resultat liste som kun består af tal lagt sammen til en totalsum.
SAP Extreme Sailing Team havde en dag hvor stort set alle odds var imod dem.
Første sejlds bliver de lukket ude over linjen og ligger sidst, men får kæmpet sig op som 4er i mål. Næste sejlads laver de en skudstart men bliver kaldt over af dommeren fordi der lige op af ham ligger en båd der er for tidligt over.
Jeg ligger i den anden ende af linjen og filmer og kan se de ikke er ovre. Drengene må tilbage og starte om og bliver alligevel 3er i mål, de sejlede som en raket.
Sejlet ned af GAC
3. sejlads bliver de sejlet ned af GAC som efter min mening sagtens kunne have undgået at torpedere dem (se billede)
Denne ret voldsomme kollision slår hul i vores båd to steder samt ødelægger agterkanten af styrbord sværd. Det ene hul i skovet er en stor revne på ca 10x2 cm.
Når man står med ryggen mod muren med et båd der tager vand ind og må lænses for flere hundrede liter vand mellem sejladserne og så alligevel formår at kæmpe og sejle en 3. plads hjem under så meget pres, så er man sku et sandt vinderhold.
Se det fremgår ikke af en kedelig resultatliste. SKIDE GODT KÆMPET SAP Extreme sailing team. I er en fornøjelse at arbejde med, fortæller træneren.