Dehler udfordrer X-Yachts på Silverrudder Challenge
Manden bag Dehler-værftet Carl Dehler stiller til september op i Silverrudder Challenge i sportsudgaven af den prisvindende Dehler 38. Han vil udfordre X-Yachts Xp 38.
BådNyt Silverrudder Challenge er ved at have et format, der i den grad når uden for landets grænser. Således stiller manden bag Dehler-værftet Carl Dehler op i sportsudgaven af den prisvindende Dehler 38.
– Nu har jeg hørt så meget om sejladsen, at jeg bliver nødt til at være med, sagde Carl Dehler til BådNyts Morten Brandt, der også er ophavsmanden bag Silverrudder Challenge-konceptet. Carl Dehler var samtidig klar til at udfordre X-Yacht på deres hjemmebane.
– Jeg håber X-Yacht stiller til start med en Xp 38er, så vi kan se, hvilken båd der er hurtigst, sagde han til BådNyt.
Udtalelsen faldt på verdens største bådmesse Boot i Düsseldorf. Umiddelbart efter messen kontaktede BådNyt X-Yachts for at høre om administrerende direktør Hans Viggaard er klar til at tage udfordringen fra Dehler op.
– Det vil jeg ikke umiddelbart love, var svaret fra den danske X-Yachts-boss.
Men BådNyt håber på, at det danske værft tager handsken op sender Viggaard på vandet til venskabelig kamp mod tysken.
Xp 38.