Gå til hoved-indhold
Jonathan Bays Ph.d.-studie er på vågeblus i den kommende tid, mens trænerjobbet pågår. Foto: Dansk SejlunionKapsejlads
Jonathan Bays Ph.d.-studie er på vågeblus i den kommende tid, mens trænerjobbet pågår. Foto: Dansk Sejlunion

Jonathan Bay ny træner for talent- og landsholdssejlere

Fra 1. december og foreløbigt seks måneder frem er tidligere 49er-sejler Jonathan Bay ansat som fysisk træner og skifftræner tilknyttet landsholdene.

Af Troels Lykke |

Jonathan Bay er et velkendt ansigt i landsholdsmiljøet, og fra 1. december bliver han synlig på daglig basis, når han tiltræder i en kombineret trænerstilling med base i Olympisk Sejlsport Øst.

Jonathan skal dels fungere som fysisk træner, mens han på vandet skal fokusere på FX'ere og 49ere.

Det skriver Dansk Sejlunion til pressen.

 "Vi er glade for, at det har vist sig muligt at ansætte Jonathan i foreløbigt seks måneder - og forhåbentlig længere. Han har en unik kompetenceprofil, der både rummer stor sportslig erfaring og samtidig en omfattende fysiologisk viden fra sit Ph.d.-studie på Institut for Idræt og Ernæring," fortæller Kristian Kjærgaard, cheftræner for sejlerlandsholdet.

Jonathan Bays Ph.d.-studie er på vågeblus i den kommende tid, mens trænerjobbet pågår.

Rokeringer

I tiden efter OL er der sket visse omrokeringer i trænerteamet omkring landsholdene.

De danske verdensklassebesætninger i 49erFX er lige nu på pause, i stedet har FX-landstræner Peter Hansen rykket sit fokus over på fem unge mandlige 49er-besætninger.

Den hidtidige 49er-træner, Lennart Briesenick, havde kontraktudløb efter OL i Rio og har valgt at søge udfordringer andre steder.     
content-loader
content-loader
content-loader