Gå til hoved-indhold
Magnus Heegaard 11 år vinder Aarhus Mesterskaberne, 2. plads gik til Carl Emil Amstrup, Egå Sejlklub, 3. plads til Emil Christensen, Egå Sejlklub. Foto: Jens ThaysenKapsejlads
Magnus Heegaard 11 år vinder Aarhus Mesterskaberne, 2. plads gik til Carl Emil Amstrup, Egå Sejlklub, 3. plads til Emil Christensen, Egå Sejlklub. Foto: Jens Thaysen

Aarhus Mesterskaber i frisk og let vind - se fotos

De traditionsrige Aarhus Mesterskaberne blev i år holdt af Egå Sejlklub. 60 joller deltog. Se flotte billeder af fotograf Jens Thaysen.

 

Af Troels Lykke |

Selvom efteråret er over os, var der lagt op til en weekend med lidt sol og vindstyrker fra svag til frisk vind, fortæller Egå Sejlklub til minbaad.dk.

Der var i alt 60 deltagende både fordelt på optimistjolle A, B og C, Laser 4.7, Radial og Standard, og 29´er.

Lørdag blev den første sejlads startet i frisk vind 6-8 m/s men steg i løbet af sejladsen til over 10 m/s og da sejladsen sluttede målte dommer skibet vindstød op til 16 m/s.

Således blev de øvrige planlagte sejladser lørdag annulleret og sejlerne måtte sejle i havn. Langt fra alle kunne gennemføre sejladsen pga. vindstyrken og de krappe bølger fra vest men heldigvis var der mange ledsagerbåde så de sejlere der havde brug for en hjælpende hånd kunne få det.

Let vind søndag

Søndag var modsætningen til lørdagens friske sejlads. Således startede dagen med let vind 4 m/s som desværre droppede i styrke yderligere i løbet af den første sejlads. Det betød at også her blev der kun gennemført 1-2 sejladser pga. af den manglende vind.

Optimist C sejlerne fik sejlet i alt 5 sejladser lørdag og søndag tæt inde under land og klarede begge dage rigtig flot.

Vinderen af dette års Aarhus Mesterskab for optimistjoller og dermed den flotte og traditionsrige Sandeman pokal blev Magnus Heegaard fra Egå Sejlklub.

Se resultater fra Aarhus Mesterskaberne 

Se flere fotos fra fotograf Jens Thaysen for begge dage:
https://goo.gl/photos/3SkPSirzYvrJZSnLA
https://goo.gl/photos/zx7Kr2DUbfmA33As6

content-loader
content-loader
content-loader