Per Jørgensen vandt også Guldpokal i Folkebåd
Dansk mester fra Kolding Sejlkkub, Per Jørgensen, var også bedst til Guldpokal for 66 både i Helsinki. Lige efter fulgte Ditte Andreasen, Sönke Durst og Per Buch - alle tre a-point.
Per Jørgensen og Kristian Hansen fra Kolding Sejlklub, samt Claes, svensk ejer af båden, havde vundet inden sidste sejlads ved Folkebådenes Guldpokal og sejlede ikke sidste sejlads.
Men kampen om anden- og tredjepladsen var der flere bejlere til i finske Helsinki
- Det blev meget spændende. Efter cirka en times venten på vind, blev feltet sendt afsted. Ditte Andreasen fra Sundby Sejlforenig fik en super start og førte hele vejen rundt og vandt sejladsen. Ditte og hendes team har sejlet et fantastisk stævne, som det ses af deres serie, forklarer Kerteminde-sejler Per Puch.
Tyske Sönke Durst blev nummer to og Per Buch fra Kerteminde Sejlklub blev nummer syv i sejladsen. Så disse tre endte a point.
- Den sidste sejlads blev afviklet i 4-5 meter/sek. Guldpokalen var en stor succes med 66 både fra 7 nationer. Næste års guldpokal er i Kerteminde hvor folkebåden fylder 75 år, fortæller Per Puch, der gaster for Per Buch.
Ditte Andreasen overraskede med sølv til Guldpokalen. Foto: Jarmo Vehkakoski