Derfor kæntrede Aschenbrenner i Fremantle
Dykkere var klar efter dramatisk kæntring i M32 for dansk hold. Se optagelser fra båden. Joachim Ashenbrenner fortæller til minbaad.dk hvad der gik galt.
Joachim Aschenbrenner kæmper for gode placeringer. Det går ikke helt som han og KDY-holdet havde håbet på ved World Match Racing Tour i Fremantle. Han ligger sidst i gruppe B, viser resultatlisten.
I den friske vind måtte han også smide M 32eren om på siden. Aschenbrenner forklarer:
- Vi kommer ind til gaten hvor en anden båd bommer foran os ind til mærket. Min vurdering er at vejen bagom er meget risikabel og formentlig ville ende i et t-bone med en fart på 15-20 knob. Derfor vælger jeg bomningen indenom, hvorefter vi bliver luffet op så vi sejler over mærket, mens den anden båd rammer os og skubber os yderligere mod vinden ind i en kæntring, fortæller rorsmanden.
- Efter kæntringen kommer der hurtigt et par sikkerhedsbåde, hvor der blandt andet er dykkere ombord, så sikkerheden er i top. Båden bliver vendt tilbage og så er vi faktisk klar til næste race 15 minutter senere.
Se kæntring udefra.
<iframe width="600" height="423" src="https://www.youtube.com/embed/5RsknzfeWGo" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>