Malene: Sker der noget i sejlerdanmark?

Den første sne er faldet og forsvundet igen. Når jeg kigger ud over de tomme pladser mellem pælene, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om der mon er lige så tomt i sejlklubberne rundt omkring i landet, når bådene er på land.

Let at blive trist til mode  

For nogle uger siden kørte jeg ned på havnen. Der var noget, jeg lige skulle nå at ordne på båden, inden den kom i vinterhi under presenningen. På et tidspunkt gik jeg en tur ned til vandet og kiggede på de tomme pladser mellem pælene. 

Drømmende stod jeg og længtes efter de lange lyse sommeraftener, hvor havnen var fuld af liv og glade sejlere. Med udsigten til de kommende lange mørke vinteraftener var det let at blive trist til mode.

MEN, jeg gjorde det ikke. Heldigvis kom jeg til at kigge over mod klubhuset, hvor der, selvom det var midt på dagen en hverdag, var livlig aktivitet bag ruderne. 

Omkring et bord sad nogle af de ældre medlemmer af klubben og hyggede sig. Det fik mig til at tænke på, at der måske slet ikke er så tomt som man umiddelbart kunne blive fristet til at tro, når de fleste både er på land, og sejlertøjet er lagt på hylden.

Hjemme hos mig bruger vi nogle af de lange vinteraftener på at gøre os klar til næste sæson. Der er altid et eller flere projekter, der trænger til lidt opmærksomhed, når vinteren står for døren. Nogle gange kan projekterne minde om traditioner, der bliver hevet frem år efter år. 

Men heldigvis er der også en vis udskiftning fra hvert år. Denne vinter har vi snakket om at få genopfrisket de knob, vi lærte, da vi tog duelighedsbevis for snart mange år siden. For skal vi være ærlige, har børnene for længst overhalet os på det punkt. Vi klarer os fint med de 2 – 3 mest almindelige knob, men om ikke andet kunne det være rart at bevise, at vi stadig godt kan huske, hvordan man gør.

Hjerneforskere mener, at vi mennesker kun bruger en lille del af den kapacitet, vi er udstyret med. Så det kan være, at vi også skal prøve at blive lidt klogere på nogle af de mange kurser, der bliver afholdt vinteren over.

Det sker selvfølgelig også, at vi taler om at tage sydpå. Leje en båd, besøge nogle af dem vi mødte, mens vi var på langfart, eller blive gaster for en periode.  På den måde kan vi få styret de værste abstinenser. F.eks. kan man gennem FTLF (Foreningen til Langturssejladsens Fremme) drømme sig ud på verdenshavene.

Helt naturligt bliver der også talt om mulighederne for at tage på togt med S/Y Christianshavn og støtte Ekspedition Plastik, mens det gode skib er på land.

Mulighederne er mange. På et tidspunkt blev jeg nysgerrig efter at finde ud af, hvad der sker uden for min egen andedam og spurgte på Facebook, hvad andre sejlere fordriver tiden med, indtil havnen igen summer af liv.

Det viser sig selvfølgelig, at der er nok at se til. Nogle glæder sig til julebanko, søndagsfrokoster, hyggeligt samvær og live musik i sejlklubberne. Andre bruger tiden på at gøre skolebådene klar, nogle bliver gaster på andres skibe, og så er der selvfølgelig os med hang til foredrag. 

Uanset om det er gennem sejlernetværket eller oplysningsforbundene, er der nok at se til og masser af inspiration at hente. I Snekkersten glæder de sig f.eks. til de ugentlige Minette Ice Races, en kapsejlads for både til max. 10.000 kr. 

Der er julesejladser flere steder i landet, både for tur- og kapsejlere, og har man den rigtige højde, kan man komme ud og sejle optimistjolle i både ind- og udland.

Nogle skal være med til at planlægge Havnens dag 2017, og mon ikke vi er flere, der glæder os til bådudstillingen i Fredericia? Det er fedt at blive mindet om alt det, vi har at glæde os til, både før og efter standerhejsningen får skudt sæsonen i gang igen.

Det er ikke til at sige, om vi når det hele denne gang. Måske kan vi igen til foråret konstatere, at ambitionerne traditionen tro var større, end det tiden og økonomien kunne bære. Men én ting er sikker: Der er nok at tage sig til, og det er hyggeligt at være sejler.

God vin(d)ter