Søassurancen afviser dækning efter konstruktionsfejl

Da Michael og Iben Friecke fra Horsens i foråret er ved at installere nyt oliefyr i deres båd, opdager de skaden på deres båd, som de er ved at gøre sæsonklar. 

De kontakter straks Søassurancen Danmark for at anmelde skaden, de kan ikke med sikkerhed sige hvornår skaden er sket men beskriver en episode den 14. maj 2015, da den 43-årige Michael Fricke er på sejltur med familien i Aarhusbugten. 

Familien Frickes motorbåd, en 43 fods Neptunus fra 2002, sejlede mellem 22 og 25 knob, da den mødte Molslinjens kæmpe hækbølge. 

Færges hækbølge overraskede

- Vi blev overrasket over hækbølgen da den først kom efter færgen var langt væk, vi når ikke at tage farten af båden, derfor letter båden i den store hækbølge og da vi lige har sundet os og fået styr på børn og andre løse genstande, ser vi at bordpladen i pantryet er flækket, vi kan også se at fuger er sluppet, skuffer og skabe var også sprunget op og var efterfølgende skæve, ellers ingen syndelige skader, siger Michael Friecke. 

- Vi opdager først skaden da vi næste sæson installerer oliefyr, hvor vi ser at spanter og glasfiber i bunden er skadet, forklarer Michael Fricke til minbaad.dk.

Men skaden, der er takseret til ca. 265.000 kroner vil Søassurancen Danmark ikke betale selvom Michael Fricke har kaskoforsikret båden.

Efter Michael flere gange har rykket Søassurancen for tilbagemelding, hvor og hvornår de vil starte reparation på skaden, modtager de halvanden måned efter skadesanmeldelsen en mail fra Søassurancens advokat, hvor de til Horsens-sejleren forklarer, at der ikke er dækning for skader ved at sejle ind i en stor bølge fra et forbipasserende skib, der ikke kan sidestilles med ”peril of the sea”,  

Endvidere skriver Søassurancen Danmark i deres afslag at resultaterne af to teknikeres undersøgelser af båden, konkluderer, at båden må anses for at have været behæftet med konstruktions- og materialefejl sandsynligvis helt fra fremstillingstidspunktet.

Dertil sætter de spørgsmålstegn ved bådens stand, da den tidligere er blevet reparet omkring bovpropellen efter en påsejling.  

- Men igen, dette er kun en formodning om at skaden er sket i Århusbugten, skaden kunne være forårsaget ved fortøjning af både uden på hinanden og båden er blevet trykket fra begge sider, løft, bugsering, og der er flere muligheder, men Søassurancen vælger at hæfte sig udelukkende ved denne episode, fortæller Michael Friecke, der fik noget af et chok efter afslaget.

Bådejer: Hvorfor sagde de ja til at forsikre os

- Man skal åbenbart sejle på grund eller sejle ind i en mole for at få erstatning, man kan ikke bare ramme en bølge eller på andre måde få skader, ser det ud til, siger han.

- Hvis Søassuarancen mener at Neptuns er så dårlig konstrueret en båd, der vel og mærket er CE godkendt og lever op til Europæiske standarder samt er et anerkendt mærke, hvorfor tilbyder de så i første omgang en kaskoforsikring til os, hvis det er deres afvisningsgrundlag, skulle de så ikke have lavet tilsyn og tjekke bådmodel inden de sagde ja til at forsikre båden i 2014. De kunne jo have afvist at ville forsikre den. Hvad er så ideen med en kaskoforsikring, siger Michael Fricke, der er stærkt forundret over behandlingen. 

- Søassuerancen har solgt mig en forsikring, hvor de nu vælger at løbe fra deres ansvar, jeg har købt falsk tryghed hos Søassurancen, det er det eneste jeg har fået for min police, siger Michael Fricke, der nu har sat en advokat på sagen.

Dansk Søassurance: Vi forsikrer ikke både med konstruktionsfejl

Dansk Søassurance er hel klar i mælet, når det gælder afslaget på skaden, da de mener at Michael Frickes Neptunus 41 har været behæftet med konstruktionsfejl allerede da båden forlod værftet.

Og forsikringsselskaber yder ikke erstatning, hvor skaderne kan henføres til konstruktionsfejl, hvilket tydeligt fremgår af forsikringsvilkårene, lyder det fra forsikringsselskabet, der har 12.000 lystsejlende kunder i Danmark.

Michael Friceke kan dog ikke finde den pasus om konstruktionsfejl i forsikringsvilkårene.

- Jeg har læst forsikringspolicen flere gange og har ikke kunne finde det om konstruktionsfejl, siger Michael Friecke.

ifølge skadeschefen går ingen danske forsikringsselskaber ud og tjekker kundernes både førend de forsikres, med mindre der f. eks. er tale om ældre træbåde.

Sagkyndig havde opdaget konstruktionsfejl

Men kunden kan selv gå ud og sikre sig, at båden ikke har konstruktionsfejl, så de ikke havner i en lignende situation.

-Det koster omkring 10.000 kroner til en sagkyndig, hvis man vil være sikker på at ens båd ikke er fejlkonstrueret eller har andre fejl eller mangler inden der handles, det er især vigtigt, hvis man handler direkte mellem private hvor forbrugerkøbeloven ikke gælder, siger Ole Clausen.

Michael Friecks hustru, Iben Fricke, er forundret over at forbrugeren står så svagt som menigmand, når det forsikres en båd.

- Hvordan skal vi som almene forbrugere vide at vores båd har en konstruktionsfejl og at der har været en retssag i 2006, vi ved at båden er CE-godkendt da vi køber båden, hvordan skal vi kunne opsøge og afdække bådtypens baggrund. Jeg er ikke ekspert. Vi føler også meget forudrettet i den her sag. De ville gerne modtage vores præmie, men jeg mener at det er forsikringsselskabet, der skal afvise os før de siger ja til at forsikre os, siger Iben Fricke.

Skadeschef Ole Claus mener samtidig at Michael Frickes Neptunus 41 havde gamle skader, opstået over tid som følge af konstruktionsfejlene, inden den med for høj fart ramte hækbølgen efter Molslinjens hurtigfærge, og efter en svævetur faldt hårdt tilbage i vandet.

Søassurancen har haft to sagkyndige, der ikke er ansat i forsikringsselskabet til at vurdere bådens skader og tilstand, og de er begge kommet frem til, at båden allerede var skadet før den ramte hækbølgen, for en sådan tur skulle en båd som Neptunus 41 kunne klare uden de pågældende skader. 

- De sagkyndige mener at båden før uheldet har haft flere revnedannelser, der mangler bl.a. en del af et skot, lige som der er konstateret forhold, hvor der ikke været glasset tilstrækkeligt ned til stringer, med manglende styrke til følge, forklarer Ole Clausen til minbaad.dk.

Bådtype underkendt i retssag

Der har for øvrigt været en retssag i Holland, hvor værftet, der byggede båden, fik en dom imod sig i 2006. Ifølge dommen, havde laminattykkelsen været for tynd flere steder i konstruktionen, ifølge ISO-standarder.

Søsterbåden i Holland, som sagen vedrørte, havde serienummer 41020, mens Michael Frickes båd har nummer 41023. Hvis Frickes båd har haft samme konstruktionsfejl som søsterskibet, finder selskabet, at der må kunne opnås et forlig med værftet om erstatning. I mangel heraf, må Fricke anlægge sag mod det hollandske værft, forklarer Søassurancens skadeschef, cand.jur. Ole Clausen til minbaad.dk.

Hvis båden ikke havde været behæftet med konstruktionsfejl, så havde Dansk Søassurance sandsynligvis dækket skaden.

-Så havde vi formentlig dækket og søgt regres hos det pågældende færgeselskab, siger Ole Clausen.

Der var sket omfattende skader på Neptunus 41, men det dækker Søassurancen Danmark ikke.

Efter mødet med Molslinjens hækbølge kom der strukturel skade på Neptunus 41.