Jeg begynder med at beskrive nogle af de ”lange” faktorer, dem der præger et helt liv og sporer én ind på sejlsport og konkurrencesport og er forudsætningen for at vinde. I senere blogs skriver jeg om de ”korte” faktorer – holdninger og mekanismer, der virker på kort sigt, fra konkurrence til konkurrence.
Baggrunden er mine egne tidligere sejlerfaringer, min faglige viden om motivation og mine erfaringer fra forskningsmiljøer på universitet, hvor der i stigende grad er konkurrence - eksaminer, bedømmelser, kamp om stillinger og bevillinger.
Skal der et særligt talent til at vinde i sejlsport? – nærmest nej
Ved ”talent” forstår jeg medfødte egenskaber. Mit svar er overvejende nej. På andre områder tror jeg, at talent er mere betydningsfuldt. F.eks. for at spille musik eller synge på avanceret niveau eller blive balletdanser.
Jeg tror også, at der er sportsgrene, der er mere afhængig af ”talent”. Eksempelvis atletik (evne til at optage og bruge ilt, eller hvad det er; at nogle afrikanere har været dygtige her, kunne tyde på et genetisk baseret talent), skydning, tennis, boldspil (kontrol over nerverne, visuel-manuel koordinering, kort reaktionstid). Men balletdans er måske ikke helt fjernt fra at sejle en hurtig jolle, så der er måske noget.
Intelligens? – i noget omfang
Mht. intelligens i den klassiske betydning tror jeg heller ikke, at den spiller en stor rolle. Der er selvfølgelig mange ting at forstå, men man behøver ikke altid forstå dem teoretisk for at kunne gøre dem.
Ligesom ved at lære at cykle, som man kan lære, uden at forstå de komplicerede mekanismer, der er tale om. Men selvfølgelig er intelligens ikke af vejen f.eks. mht. taktiske overvejelser, kapsejladsregler. Efterhånden kræver betjening af de elektroniske hjælpemidler i større både også intelligens. Ofte overstiger det, hvad jeg har af det.
Vedholdenhed? - ja, meget
Til vedholdenhed henregner jeg for det første, at man ikke kun taler og drømmer om en aktivitet (her sport), men gør noget for at realisere den. For det andet, at man kan udskyde belønningen (deferred gratification), ikke skal lykkes med det samme, men kan holde ved. Det duer ikke hele tiden at flakke fra den ene til den anden - idrætsdisciplin, profession, virksomhed, fordi ”solen skinner på den anden side af gaden”.
Denne faktor er selvfølgelig ikke blot afgørende i (sejl)sport, men også for en erhvervsmæssig karriere. Derfor måler mange rekrutteringsfirmaer ansøgere for dette. Måske er der noget medfødt i dette. I så fald modificerer det, hvad jeg sagde ovenfor om talent.
For at jævne vejen mod den endelig succes, hvad man end definerer den som, kan definere nogle delmål, nogle små oplevelser af ”sejre”, noget der lykkes undervejs (ikke falde i vandet, kunne sejle for sejl i havnen, vinde over den og den konkurrent f.eks.). Det kan også være ros fra en træner, hvis den ikke er sådan, som det har været kritiseret mht. folkeskolen, at alt roses! Med disse skridtvise metoder skal man ikke hele tiden trække på sin evne til at overleve uden belønning.
Præstationsmotiv? - ja absolut
En nu afdød, berømt amerikansk motivationsforsker, David McClelland, hævder, at mennesker er født med 3-4 behov eller motiver, som han kalder dem. Styrken af hver af disse kan variere mellem mennesker. De er:
-Magtmotiv
-Socialt motiv
-Præstationsmotiv
-Selvkontrol (som er føjet til i en supplerende rolle).
Det er McClellands opfattelse, at man typisk har sin styrke på kun ét af disse områder.
Stort magtmotiv vil sige stor interesse for at bygge og styre sociale systemer. Virksomheder, stater, foreninger (sejlklubber f.eks.). Man skal ikke se dem som blot liderlige magtmennesker (som de nogle gange ses i Danmark), men som nogle, der vil skabe noget ud over sig selv. McClelland skelner mellem dem, der vil opbygge sociale systemer i egen interesse (lav selvkontrol) og dem, som stiller sig selv mere i baggrunden (høj selvkontrol).
Stort socialt motiv har personer, der ønsker socialt samvær, at være i kontakt med andre, skabe et socialt fællesskab.
Stort
præstationsmotiv har personer, der ønsker at udrette noget, præstere, vinde. Løse en gåde, være den bedste. De kan næppe se en test i en avis eller en app, hvor man kan score point, uden at de skal prøve den. De kan ikke sejle igennem Grønsund, som Niels og Lars Jeppesen gjorde, da de var 15-16, uden at de skulle kapsejle med enhver, der sejlede forbi - inkl. mig, fanden tage dem!
Eller et andet oplevet eksempel: I en Sjælland Rundt for mange år siden var jeg inviteret med på en større båd. Meget dygtige ejere og venner, der ikke – i andre sammenhænge – var uden præstationsmotiv – men her blev jeg til grin, for mens de sad i kahytten og nød de gode bøffer og det gode selskab (socialt motiv og en årlig rutine), sad jeg i cockpittet og ”legede” kapsejlads. Man kan sige, at de havde brugt deres præstationsmotiv på deres erhverv og her slappede af. Det er måske en profil af tursejleren.
Ifølge McClelland har dygtige virksomhedsejere, der kan køre en virksomhed videre ud over startstadiet, et stærkt og kontrolleret magtmotiv. Har de et dominerende præstationsmotiv, der er fokuseret på selve arbejdet og de produkter, som firmaet er baseret på, snarere end på at opbygge organisationen, er det ikke godt. Derfor kræver denne anden fase ofte en ny type ledere.
Tre forklaringer på, hvorfor man deltager i sejlsport
Man kan se de tre motiver som forskellige forklaringer på, hvorfor sejlere deltager i kapsejladser og havnelivet: Nogle går ind i foreningsarbejde (måske socialt motiv og magtmotiv), andre vil hygge sig (drillende sagt: begivenheder skal være eller i hvert ende med, at man pakker madkurven ud), andre vil vinde. Det er sjældent, at de samme personer vil alle tre dele.
McClelland siger ikke meget om, hvor meget disse motiver og deres styrke er medfødte, men jeg antager, at de kan være det. Men han mener klart, at de kan være tillærte i en vis kultur og land og vel også familie. Ofte i en tidlig alder, i opdragelsen.
Mht. lande lavede han en stor undersøgelse af, hvor meget præstationsmotiv, der var i børnebøger i forskellige lande. Han konkluderede, at det havde konsekvenser for den økonomiske vækst i landene, når de unge læsere var blevet voksne. Jo højere præstationsmotiv, jo mere vækst.
Danmark var med i undersøgelsen og havde et af de højeste præstationsmotiver i børnebøgerne og senere stor økonomisk vækst, I en senere periode efter Anden Verdenskrig var begge tal faldende! Han holdt også kurser for virksomhedsledere i U-lande, hvor han lærte dem præstationsmotivet ved, at de skulle skrive små historier om sig selv, hvor de ”vinder” - har succes.
Mental træning – tænk dig stærkere!
Vi har her begyndelsen til den træningsform, hvor man skal forestille sig, at man vinder. Ofte kaldet mental træning. Sæt dig ned og forestil dig dine forberedelser til næste kapsejlads eller træning og om forløbet af den – hvor det ender med, at du vinder. Bryd med dine, måske ubevidste, forestillinger om, at du ikke kan vinde. Eller hvis det er mere realistisk, rykker op i ranglisten, over din sædvanlige rival etc. Formålet er, at du skal lære dig selv at genkende og tænke vindertanker.
Det er dog mangler i min beskrivelse i forhold til, hvad McClelland gjorde. McClelland foreslog, at man skulle skrive det ned. Der mangler også en træner, der læser fristilen og scorer den for ”korrekt” præstationsmotiv/vindertanker.
Hvis du vil læse mere om McClelland, kan det ske i Bøje Larsen: Mening i Galskaben. Oversigt over ledelsesteorierne. DJØF Forlag 2012, s. 95-104. Du kan også søge på hans navn på Google. Præstationsmotiv kaldes Need for Achievement, hans testmetode TAT. ”Mental træning” giver også mange hits.
Rodins skulptur "grubleren", som findes i flere eksemplarer, bl.a. ét foran Glyptoteket i København. Grubleren lyder som en person, der tænker på sine nederlag og problemer og er ved at tabe modet. Mental træning lægger op til det modsatte, at man tænker over og forestiller sig selv som vinder, søger at betvinge sine negative tanker og sin mistillid til, at man kan vinde. Foto: pixabay.com
Kapsejlads
