Ingeniøren afslører Høghens forbedringer på Finnjollen

Weibel er en dansk producent af Doppler-radarer. Når Weibel monterer deres Doppler­-radarer på skibe, bruger de materialer og overflademaling, der forhindrer snavs i at sætte sig fast, præcis som jollesejlere prøver at undgå, at snavs klæber til skroget.

Mastefod

Rasmus er Rasmus Eriksen. Han er Weibels troldmand, når firmaet skal vælge de rette materialer til radarerne, fræse dem ud og skrue dem sammen.

Rasmus Eriksens ‘svendestykke’ på Jonas’ finnjolle var en mastefod og en mastering, som de begge har store forhåbninger til.

En af de mest presserende udfordringer for Jonas Høghs team var nemlig, at toppen af den 7 meter høje mast svingede over 30 centimeter fra side til side, fordi den ikke sad fuldstændig præcist fast.

Der var ikke tale om en fejlproduktion, og en hvilken som helst almindelig sejler ville aldrig bemærke det. Men det gjorde Jonas Høgh-Christensen.

Fra millimeter til mikrometer

Masten på en finnjolle er kun gjort fast i bunden. Den går gennem et hul i dækket – hvor masteringen sidder – og står i en ‘kop’, en såkaldt mastefod, i bunden af skroget.

Problemet var, at mastefoden og masteringen ikke sluttede helt tæt omkring masten, der var et slip på 4 mm omkring mastefoden og 6 mm omkring hullet i dækket. Nok til at toppen svingede 30 centimeter.

»Det giver faktisk mange muligheder. Vi kan rykke rundt på vægtfordelingen og ændre på stivhed, styrke og flere andre ting, så jeg gik straks i gang med at studere vores optegnelser over materialers egenskaber,« siger Rasmus Eriksen til Ingeniøren.

Mastens bevægelser var imidlertid ikke noget problem, når Jonas sejlede med vinden ind bagfra. Her var det kun en fordel, at mastetoppen rykkede sig lidt frem og blev mere lodret for at fange vinden bedre. Men bevægelserne fra side til side var en ulempe.

Oval mastering - ned til én million­tedel meter

Derfor gik Rasmus Eriksen og Weibels team af udviklingsingeniører i gang med at designe en mastefod og mastering, der var en anelse oval, så den sluttede helt tæt i siderne, men gav plads til en smule bevægelse frem og tilbage.

Se billeder af mastefoden

Materialevalget faldt på en udgave af materialet polyoxymethylen, også kaldet POM, som Weibel bruger i store dele af sin produktion, og en ny mastefod og mastering blev produceret med tolerancer på ned til én million­tedel meter.

Kilde: Ing.dk