Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Vendée Globe-båd ved at brække midt over

Thomas Ruyant er i alvorlige problemer mellem Tasmanien og New Zealand, efter han sandsynligvis ramte container. Han kæmper for at nå havn, inden båden må opgives.

Af Sara Sulkjær |

Halvvejs jorden rundt er franske Thomas Ruyant i alvorlig fare. Efter påsejlning af et ukendt objekt kæmper Ruyant for at nå i sikkerhed i New Zealand: 

- Styrbord yderklædning delaminerer også. Dæksstrukturerne bliver gradvist forringet. Faren er, at at den forreste del af båden brækker fuldstændig fra hækken, forklarer Laurent Bourguès, teknisk direktør på Ruyants IMOCA 60. 

Kan nås af helikopter

Hovedpersonen, som i øjeblikket bevæger sig for motor, deler samme bekymring:

- Jeg er ikke sikker på, at alt kan holde, til jeg når derover (til New Zealand, red.), fortæller Thomas Ruyant i videoen øverst i artiklen. 

Han befinder sig i øjeblikket indenfor en afstand, hvor det er muligt for helikopter at nå ud. Skulle det blive nødvendigt, er et simpelt nødråb derfor nok for den uheldige sejler. 

Den forreste del af båden kan brække af. Lige nu er der åbent i skroget helt ned til under vandlinjen. Han har 260 sømil til land. Se Tracking

- Det var som et biluheld, siger sejleren, der drønede ind i objekt i vandet med 16 knob, mere end båden kunne holde til. 

Kilde: Vendée Globe

content-loader
content-loader
content-loader