Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Taktiker Ulf Brandt, tv., og Steen Christensen venter på land, mens deres båd i baggrunden bliver målt op en ekstra gang for 180 euro. Foto: Troels Lykke

ORC VM: Dansk måler sender dansk Italia 9.98 ud

Steen Christensen, der ejer Italia 9.98, er lige nu på land. Båd var 160 kilo for let, selvom båden forinden var blevet godkendt af dansk måler. Besætningen er irriteret på måleren.

Af Troels Lykke |

Danske sejlere er dybt forundret over ORC-måling før VM, der ikke passede.

- Vi kommer her op til Skovshoved til ORC-VM og tror at alt er i orden, men der er fejl i både sejl og båden flyder to centimeter for højt og så man man regne ud at den er 160 kilo for let, derfor er der til morgen kommet 160 kilo bly i båden. Noget vi har lånt på et værft her i Skovshoved. Blyet er centreret omkring masten, siger en tydeligt irriteret Italia 9.98 skipper, Steen Christensen til minbaad.dk.

Steen Christensen ryster på hovedet og kigger ud over vandet, hvor de øvrige ORC-både lægger an til start uden den danske Italia 9.98.

- Det er jo ikke seriøst det her, at man har en dansk ORC-måler, hvor danske sejlere kommer i klemme. Vi må ikke bruge en udenlandsk måler og nu skal vi betale 180 euro for at måle båden op igen, for at sikre at båden passer til målebrevet nu, siger han.

Ikke beskyldt for at snyde

Holdet er ikke beskyldt for at snyde af juryen, da de kom i god tro efter at Dansk Sejlunions ORC-måler Michael Quist målte båden op før VM, men der var både fejl i numre på sejlknapper og båden lå to centimeter for højt i vandet.

Holdet har nu fået pointstraf på 50 procent på deres tre første sejladser. Nu håber de på at de snart kan komme på vandet. Lige nu måles båden af udenlandske ORC-målere.

Italia 9.98 måles op igen. - Vi vil sikre os at båden nu passer til målebrevet, så vi ikke får pointstraf igen, siger Ulf Brandt fra holdet. Foto: Troels Lykke

Steen Christensen og mandskab nåede ud til tirsdagens sejlads, hvor de blev slået af en hvid Italia 9.98, men VM slutter først på lørdag, de står nu til at ligge på en 30. plads, viser resultatlisten. Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader