Gå til hoved-indhold
Sådan så det ud på Vestkysten ved Nymindegab ved 15-tiden. Foto: Sara SulkjærKort Nyt
Sådan så det ud på Vestkysten ved Nymindegab ved 15-tiden. Foto: Sara Sulkjær

Stormen kommer nærmere - se billeder fra Vestkysten

Det trækker op til storm. 'Urd' har nu givet vindstød af orkanstyrke ved Horns Rev. Risiko for stormflod på Nordsjælland.

Af Sara Sulkjær |

Stormen 'Urd', som forventes at ramme Danmark sidst på eftermiddagen, blæser i øjeblikket liv i stormvarslerne.  

Langs den jyske vestkyst er flere steder målt vindstød af stærk storm, mens der ved Horns Rev ud for Blåvand er målt vindstød af orkanstyrke, altså stød på over 32 m/s. 

Vandet presses gennem Kattegat

De kraftige stød, vi i øjeblikket oplever langs Vestkysten, er dog kun en forsmag. Når 'Urd' for alvor gør sit indtog senere på dagen, vil Nordvestjyderne nemlig kunne forvente fuld storm samt vindstød af orkanstyrke til sent ud på natten. 

Også sjællænderne skal have et øje på båden. Når vinden i aften og nat drejer mod nordvest, vil vandet nemlig presses gennem Kattegat mod Sjællands Nordkyst og Øresund. 

- Der vil opstå forhøjet vandstand langs Sjællands Nordkyst og i fjordene ind mod Roskilde og Holbæk - og der er risiko for regulær stormflod, skriver TV2. 

På Vestkysten ved Nymindegab har havet vandret mindst 40 meter og nærmer sig klitterne. Se Minbaad.dk's billeder herfra nederst i artiklen. 

Få overblikket over stormens færden på TV2 her

Kilde: TV 2

Vestkysten ved 15-tiden. Fotos: Sara Sulkjær

 

content-loader
content-loader
content-loader