Gå til hoved-indhold
Som bådejer kan du få tilskuerplads på første række. Foto: PR-fotoKort Nyt
Som bådejer kan du få tilskuerplads på første række. Foto: PR-foto

Se udspring fra Operaen på første parket – bestil bådplads

Lørdag 18. juni 2016 vender den verdensomspændende udspringskonkurrence, Red Bull Cliff Diving World Series, tilbage til København. Du kan få en plads i første række.

Af Sara Sulkjær |

Det bliver ikke for sarte sjæle, når 14 af verdens bedste udspringere skal kæmpe om æren fra 27 meters højde – omtrent tre gange den olympiske udspringshøjde.

Bestiller du en bådplads, kan du få lov at se med fra første parket, når atleterne fra toppen af Operaen vil springe 27 meter ned i Københavns havn og nå en hastighed på 85 kilometer i timen uden anden beskyttelse end deres koncentration, erfaring og kropskontrol.

35.000 tilskuere 

I 2015 blev den hårrejsende konkurrence overværet fra land og på vand af 35.000 tilskuere. Når Red Bull Cliff Diving World Series vender tilbage til København 18. juni 2016, vil konkurrencen endnu en gang være fundamentet for ekstraordinær action og kompleksitet, som belyser sportens topatleter samt unge nye talenter. 

- Red Bull Cliff Diving World Series har med succesen fra 2013 og 2015 etableret sig som en af sommerens mest spektakulære sportsbegivenheder i København, som bringer publikum helt tæt på en unik sportsgren og med et af Danmarks smukkeste varetegn i centrum. Vi glæder os til, at eventet atter gæster København til sommer, siger Lars Vallentin Christensen, Chef for Sport Events hos Wonderful Copenhagen, i en pressemeddelelse.

Englænderen Gary Hunt, som både tog sejren på det danske stop og blev den samlede vinder af Red Bull Cliff Diving World Series i 2015, er blandt de 14 udspringere i 2016. Den internationale serie som i 2016 har ni stop verden over med konkurrencer for både kvinder og mænd består af ti faste udspringere, som deltager på alle stops i Red Bull Cliff Diving World Series samt fire wildcards, som er individuelle udspringere på de enkelte stops.

Bestil din bådplads her

Kalenderen for 2016 ser således ud:

• Stop 1: 4. juni, Texas, USA (kvinder|mænd)

• Stop 2: 18. juni, København, Danmark (mænd)

• Stop 3: 9. juli, S. Miguel, Azorerne, POR (kvinder|mænd)

• Stop 4: 23. juli, La Rochelle, Frankrig (mænd)

• Stop 5: 28. august, Polignano a Mare, Italien (kvinder|mænd)

• Stop 6: 11. september, Pembrokeshire, Wales, UK (kvinder|mænd)

• Stop 7: 24. september, Mostar, Bosnien & Herzegovina (kvinder|mænd)

• Stop 8: 16. oktober, Shirahama, Japan (kvinder|mænd)

• Stop 9: 28. oktober, Dubai, UAE (kvinder|mænd)

Se flere billeder fra eventens besøg i København sidste år herunder: 

content-loader
content-loader
content-loader