Gå til hoved-indhold
Per Breinbjerg fra Johs Thornam og til højre er det Morten Kjæmpe fra G & O.Kort Nyt
Til venstre står Per Breinbjerg fra Johs Thornam og til højre er det Morten Kjæmpe fra G & O.

Johs Thornam gifter sig med motorimportør

Motorimportør Johs Thornam overtager marineaktiviteterne fra Gertsen & Olofsen Trading, og hermed bl.a. distributionen af Yanmar Marine i Danmark og Grønland.

Af Troels Lykke |

Johs Thornam i Albertslund er i forvejen distributør af Suzuki Marine, og gennem overtagelsen af marineaktiviteterne fra G & O styrker Johs Thornam sin position som førende marineleverandør på det grønlandske og danske marked inden for både fritid og erhverv, fortæller Johs Thornam til pressen.

- Produktmæssigt passer firmaerne sammen som to puslespilsbrikker, og får gennem sammenlægningen et fuldt og meget stærkt program inden for motorer. Efter sammenlægningen vil Johs Thornam både stå for salg og distribution af det førende indenbordsmærke, Yanmar og det førende udenbordsmærke, Suzuki, ligesom de stadig er førende inden for elektrisk fremdrift i form af Oceanvolt, Mastervolt og Torqeedo, fortæller Johs Thornams salgschef Per Breinbjerg.

Sortiment styrkes

Endvidere indgår G & O Marines øvrige anerkendte mærkevarer såsom Gori, Fischer Panda, ZF, Kabola, Selmar mv., hvorved Johs Thornams sortiment af tekniske kvalitetsprodukter styrkes yderligere. 

Sammenlægningen af Johs Thornam og marineaktiviteterne fra G & O, er ifølge Johs Thornam en stor fordel for både kunder og leverandører, idet medarbejdere, kompetencer, viden og salgsindsats bliver samlet i ét firma.

- Det større og stærkere set-up vil være en gevinst for kunder og samarbejdspartnere, idet der vil kunne tilbydes en større produktportefølje, større markedsdækning og udvidet samarbejde og støtte, som i sidste ende kommer kunden til gode, forklarer Per Breinbjerg.

content-loader
content-loader
content-loader