Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Philip Guhle på andenplads i Malaysia

Den danske supergast sejler atter for svenske Bjørn Hansen. Vi fik i dag et citat fra Guhle, der sejler med i Monsoon Cup i Malaysia. Finale lørdag.

Af Troels Lykke |

- Det er fantastisk at sejle her i Malaysia, der er massere af vindskift og regn samt torden. Det betyder at vinden ikke altid er til at regne med og vi er blevet fanget på lidt forkerte ben i tre sejladser. I to af sejladserne fik vi taget rigtig godt ind igen, men desværre ikke nok, forklarer en tilfreds Philip Guhle, der nu er fuldprof-sejler og bor i Californien.

Holdet er nu på en andenplads og der mangler to sejladser i round robin, før der er finale på lørdag.

- Vi føler at vi er helt klar til at vinde over Ian Williams og Taylor Canfield, men vi har haft det lidt svært i den indledende runde, siger den tidligere KDYer fra Skovshoved Sejlklub.

content-loader
content-loader
content-loader