Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Mols-Liniens færger har under indsejling til Aarhus Havn sejlet mere end 30 knob på en position, hvor hastigheden højst måtte være 14 knob. Foto: Soefart.dk

Straffesag truer Mols-Linjen for at sejle for stærkt

Østjyllands Politi er på vej til at rejse en straffesag mod Mols-Linien og fem kaptajner for at sejle mere end dobbelt så hurtigt som tilladt ved indsejling mod Aarhus Havn.

Af Troels Lykke |

Rederiet og kaptajnerne bliver tiltalt er tiltalt for at have overtrådt søsikkerhedsloven i 16 tilfælde.

Østjyllands Politis efterforskning viser, at Mols-Liniens færger under indsejling til Aarhus Havn har sejlet mere end 30 knob på en position, hvor hastigheden højst måtte være 14 knob.

Det resulterer i, at politiet vil rejse tiltale mod rederiet. Det skriver Århus Stiftstidende, der har aktindsigt i anklageskriftet.

Århus Stiftstidende har efter den seneste episode i lørdags, hvor en familie anmeldte Mols-Linien til politiet efter at to børn var ved at blive trukket med ud af 4-5 store bølger, bedt læsere henvende sig, hvis de har oplevet noget lignende.

Det har ført til en række henvendelser nogle med billede og video.

Søfartsstyrelsen anmeldte i 2014 Mols-Linien til politiet efter en række artikler i Århus Stiftstidende, hvor blandt andet strandgæster fortalte om voldsomme oplevelser, når de blev overrasket af kæmpebølger.

Dom i år

Retten i Holbæk idømte mandag den 9. maj i år Mols-Linien og en skibsfører bøder på henholdsvis 30.000 og 7.500 kroner efter, at en af rederiets færger den 24. juli 2014 sejlede for hurtigt og for tæt på land. Her sejlede færgen også over 30 knob, hvor den måtte sejle 14 knob.

Kilde Aarhus Stiftstidende
content-loader
content-loader
content-loader