Gå til hoved-indhold
En 16. og 12. plads sender Anne-Marie Rindom ned som samlet 5'er. Foto: Dansk SejlunionKapsejlads
En 16. og 12. plads sender Anne-Marie Rindom ned som samlet 5'er. Foto: Dansk Sejlunion

Rindom mister førstepladsen på Mallorca

Efter en suveræn førstedag måtte Rindom i dag tage til takke med en samlet 5. plads. Spænding om OL-billetten i mændenes Laser.

Af Sara Sulkjær |

I opvarmningsstævnet frem mod OL, Princesa Sofia Cup, er sejlerne nu gået i land efter anden dag. En dag, der set med danske øjne igen bød på både op- og nedture. 

Særligt i kvindernes Laser Radial, hvor Anne-Marie Rindom i går sejlede to førstepladser hjem og derfor lå øverst på resultatlisten, var der i dag knap så gode takter at spore. Med en 16. og 12. plads må hun nu tage til takke med en samlet 5. plads. Rindom kæmper dog stadig med efterdønninger efter influenza. 

Jena og Katja trak sig

For den nyligt sammensatte 49er-besætninger med Warrer og Lübeck blev det ligeledes ikke en dag med armene løftet højt over hovedet. Gårsdagens 14. plads blev i dag udskiftet med en plads som nr. 22 efter en 20., 16. og 21. plads. 

Modsat ser dog ud hos kvinderne i 49erFX. Her holder Jena og Katja fast i gårsdagens 2. plads med en 2. og 10. plads. Pigerne måtte dog udgå af en af dagens tre sejladser: 

- Vi er blevet nødt til at trække os fra 2. sejlads i dag, da vi havde brudt reglerne uden at lave vores straf. Det går ikke!, forklarer temaet på Facebook

Nørregaard og Viborg i Nacra 17 havde dog fået vind i sejlene og kan med en 6, 1, 11-serie snuppe en øjeblikkelig 4. plads. 

Ligeledes sikrede Jonas Høgh sig avancement efter førstedagens exit i anden sejlads grundet ødelagt bomudhal. Med en 17. og 10. plads rykker han fra nummer 42 til 14 i klassementet. 

Spændende OL-udtagelse i Laser 

Særligt blandt Laser-jollerne er der dog spænding, hvor pladsen til OL endnu ikke er delt ud:

- I den intense OL-udtagelse hos Laser-sejlerne er det fortsat Michael Hansen, der er bedst placeret som nummer 46 - om end med ekstra pres efter en tyvstart tirsdag. Mads Bendix er nummer 57, og Christian Rost nummer 69, skriver Sejlerlandsholdet således på deres Facebookside

Cup'en på Mallorca er sidste af to udtagelsesstævner. Inden stævnet førte Christian Rost med fem point, mens Michael Hansen havde inkasseret to. Dette kan dog nå at ændre sig inden lørdag, hvor stævnet slutter.  

Se resultater fra stævnet her og billeder her

content-loader
content-loader
content-loader