IDEC surfer 879 sømil på et døgn
Det seks mand store hold kæmper jorden rundt i Jules Verne forsøg på 103 fods trimaran. Holdet, der er i Det Indiske Ocean, er lige nu kun 70,5 sømil efter rekord på 45 dage.
Af Troels Lykke |
Francis Joyon, Alex Pella, Bernard Stamm, Gwénolé Gahinet, Clément Surtel og Sébastien Audigane er nu på 5. dagen i sydishavet i deres rekordforsøg jorden rundt.
For to dage siden gik det rigtigt stærkt. Faktisk 879 sømil på 24 timer, hvilket giver en gennemsnitsfart på 36,6 knob.
879 sømil svarer omtrent til syv gange rundt om Fyn.
Lige nu er Joyon og besætning 70 sømil bag rekorden, der blev sat af Löick Peyron og mandskab, der i 2012 sejlede rundt om jorden på 45 dage og 13 timer.
Joyon og fem gaster startede forsøget 16. december. Du kan følge dem her (via gps)