Gå til hoved-indhold
- Jeg lavede en ufrivillig bomning og bommede tilbage. Båden var ude af kontrol, lyder det fra sejleren i Vendee Globe.Kapsejlads
- Jeg lavede en ufrivillig bomning og bommede tilbage. Båden var ude af kontrol, lyder det fra sejleren i Vendee Globe.

Irer knækker mast i Vendee Globe

60-årig solosejler Enda O'Coineen mister mast tæt på New Zealand, på en 15. plads i jordomsejlingen. Mast er smidt over bord. Siden 6. november er 11 ud af 29 både udgået.

Af Troels Lykke |

Enda O'Coineen er er nu 11. i rækken blandt 29 solo-sejlere, der udgår af sejladsen Vendee Globe, der startede i Les Sables d'Olonne i Frankrig 6. november.

Lige nu sejler den irske sejler tilbage til New Zealand, han havde ellers netop passeret den grønne frodige ø.

Han er nu 6.659 sømil efter førende båd, Banque Populaire, der sejler i Atlanterhavet, viser tracking

Enda O'Coineen knækkede masten i morges 1. januar kl. 8.30 lokal tid. Han har 180 sømil til Dunedin, New Zealand.

Mastehaveriet skete i 35 knobs syd syd østlig vind. Sejleren er uskadt. Lige nu sejler han kun lidt over 2 knob.

I et pust gik det galt

- Jeg lavede en ufrivillig bomning og bommede tilbage. Båden var ude af kontrol, lyder det fra sejleren, der fortæller at masten røg af båden med et clean cut.

- Jeg skulle vælge om jeg ville vælge riggen eller båden. Jeg tænkte på sikkerheden og skar hele riggen fri fra båden. Jeg var bange for at stumper af riggen ville lave hul i båden. Bølgerne var ret vilde, siger den skuffede sejler, der nåede at være med i 57 dage.

Nytårsfortsæt: Færre risici

Han nåede også lige at skåle året ind med champagne før det gik galt.

- Mit nytårsfortsæt var at tage færre chancer i mit liv. I business og i mit liv, siger sejleren, der fortæller at han ironisk nok oplevede at masten knækkede to timer efter han havde fortalt om sit nytårsfortsæt.

content-loader
content-loader
content-loader