Gå til hoved-indhold
Drømmer man om at sejle hjem i en Swan 54, skal den store pengepung med til Flensborg. Båden koster nemlig hele 10,3 millioner. Foto: PR-fotoKort Nyt
Drømmer man om at sejle hjem i en Swan 54, skal den store pengepung med til Flensborg. Båden koster nemlig hele 10,3 millioner. Foto: PR-foto

Swan 54 og X-Yachts på Flensborg Boat Show i weekenden

Der er gratis adgang til udstillingen i Flensburg, hvor den finske 2017-nyhed Swan 54 udstilles. Også både fra bl.a. X-Yachts og Marex-både fra Reese Marin kan ses på messen.

Af Sara Sulkjær |

2016 blev et godt år for Flensborg Boat Show. Det samme ser ud til at blive tilfældet i år, hvor 35 udstillere vil stå klar på Sonwik Yacht Harbour fra 8. til 10. september. Det er ny rekord på udstillingen. 

Den nye Swan 54, der blev præsenteret på Boot i Düsseldorf i januar, er blandt højdepunkterne, der skal trække besøgende til messen. Også den royale Huismann '72 ketch fra 1985 forventes dog at trække opmærksomhed fra gæsterne.

Sikkerhed i fokus

I alt skal mere end 30 sejl- og motorbåde fra bl.a. Beneteau, Bavaria, Dehler og danske X-Yachts danne rammen om udstillingen, hvor også flere maritime virksomheder og forhandlere står klar til at fortælle om produkter og rådgive sejlerne. 

Søsikkerheden er ligeledes et vigtigt programpunkt på messen, hvor redningstjenesten weekenden igennem vil være tilstede på havnen. Søndag kl. 14.00 topper redningstemaet, når der udføres en sikkerhedsdemonstration i havnebassinet: 

- Sikkerhed er et vigtigt emne, og folk er ikke trænet til at bruge redningsflåder og redningsveste i en nødsituation. Derfor er det mere end vigtigt at gøre sig bekendt med håndteringen af disse, forklarer arrangørerne fra Flensburger Yacht-Service

Læs mere om udstillingen på Facebook her

Den flotte royale ketch finder også vej til messen. Foto: PR-foto

content-loader
content-loader
content-loader