Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Minbaad.dk stemte også på de to sejlere. Foto: Flemming Ø. Pedersen/Dansk Sejlunion

Sejlerne stemte også på Jena og Katja

Jena Mai-Hansen og Katja Salskov-Iversen fik flest stemmer i både priskomiteen og online, fortæller Dansk Sejlunion om Årets Sejlsportspræstation, der gav 10.000 kr.

Af Troels Lykke |

Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen fra 49erFXeren fik flest stemmer i både priskomiteen og online.

Online, på Dansk Sejlunions hjemmeside, var der 47 procent stemmer på Jena og Katja, der var 35 procent til OL-bronzevinder Anne-Marie Rindom, og der var 13 procent til Hobie-verdensmestrene Josephine Frederiksen og Daniel Bjørnholt, skriver sejlsport.dk.

Årets Sejlsportspræstation er den største og ældste hædersbevisning i dansk Sejlsport. Prisen er uddelt hvert år siden 1987. Bag prisen står Dansk Sejlunion i samarbejde med Columbus Marine.

Overrækkelsen af prisen, på 10.000 kr., fandt sted tirsdag 10. januar i Hellerup Sejlklubs restaurant, hvor der i dagens anledning var fyldt med familie og sejlervenner, der gerne ville gratulere de to populære FX-sejlere.  

De to sejlere takker beskedent på facebook:

- Vi var i dag så heldige at modtage prisen for Årets Sejlsportspræstation 2016. Tusind tak til alle der har stemt på os! Tak til Dansk Sejlunion og Columbus Marine A/S for prisen!

content-loader
content-loader
content-loader