Journalist-elev til minbaad.dk søges
Er du sejler og mangler et studenterjob, hvor du kan være hjemme og skrive til sejlere, når det passer dig, så læs videre.
Af Troels Lykke |
Minbaad.dk og motorbaadsnyt.dk er stadig i en rivende udvikling, og toppede i 2016 med 102.000 unikke månedlige besøg, efter minbaad.dk startede i april 2008, mens motorbaadsnyt.dk kom til senere.
Flere og flere læser nemlig nyheder på internettet, også når det gælder sejl- og motorbåde.
Du skal indgå i et journalistteam med Sara Sulkjær og Troels Lykke, suppleret af bloggerne Malene Wilken og Signe Storr, mens Lennart lé Fevre står for annoncesalget.
Vi forventer:
At du kan sejle i jolle eller kølbåd og kender maritime termer
At du kan stave fejlfrit og skrive flydende
Interviewe sejlere om udstyr, tur og kapsejlads
Er interesseret i at tage billeder og filme
Kan arbejde mere i perioder
Typisk arbejdsuge på cirka syv-otte timer
Er fyldt 17 år
Vi tilbyder:
Løn til studentertakst
Lærer dig at vinkle og skrive artikler
Lærer dig at filme og redigere
Giver dig fotoudstyr og sejlertøj
Styrer selv arbejdstid
Send en kort ansøgning til troels@minbaad.dk eller ring mobil 2166-5737