Gå til hoved-indhold
Bauhaus slog til da Hobæk Bådcenter lukkede og dermed var der skabt et ekstra behov for maritimt udstyr hos sejlerne.Udstyr
Bauhaus slog til da Hobæk Bådcenter lukkede og dermed var der skabt et ekstra behov for maritimt udstyr hos sejlerne.

Holbæk Bådcenters død gav udvidelse til Bauhaus

Der kom ifølge varehuschef Preben Buchardt et tomrum, da Holbæk Bådcenter lukkede sidste år i marts.

Af Troels Lykke |

Når de små bådudstyrsbutikker lukker, slår Bauhaus til, lyder der her i en artikel fra sn.dk

Lukningen af Holbæk Bådcenter har nemlig betydet, at Bauhaus på den anden side af Stenhusvej nu udvider sit sortiment inden for Nautic-varegruppen, så der bliver givet tre gange så meget plads til det, som sejlende entusiaster har brug for til deres både.

- Vi udvider sortimentet på varer, som man ofte skal bruge her og nu. Og så kan man igennem os bestille varer, der er mere specielle, fortæller Preben Buchardt til SN.

Bauhaus har to leverandører af varer, som også leverede til Holbæk Bådcenter.

Den store udvidelse er klar i slutningen af denne uge. Her vil der være flere store fag fyldt med varer som rustfrie skruer, reb, gummistøvler, malergrej, oppustelige gummibåde og nye bådmotorer fra Suzuki. Der er også blevet plads til et lille torv, hvor der kommer en bådudstilling.

Vi vidste Holbæk Bådcenter ville lukke

- Vi vidste, at det ville lukke, men ikke hvornår. Men fra lukkedatoen og frem steg afsætningen i denne varegruppe hos os, og det er det ekstra ryk, som vi reagerer på, forklarer varehuschefen. Butikken investerer nu en halv million i nye reoler og andet udstyr og selve ombygningsarbejdet.

- Vi besluttede ret hurtigt, at vi skulle gøre noget, men at investere en halv million det er ikke noget, man bare lige gør. Så det røg ind i budgetoplægget for 2017, og det har vi fået tilgodeset nu, uddyber Preben Buchardt.

Kilde: SN.dk
content-loader
content-loader
content-loader