Gå til hoved-indhold
Til North Sails Trim Cup sejles to sejladser lørdag samt tre sejladser søndag. Foto: North Sails Trim CupKapsejlads
Til North Sails Trim Cup sejles to sejladser lørdag samt tre sejladser søndag. Foto: North Sails Trim Cup

North Sails Trim Cup med ’Practice With The Pros’

Tag turen til Lomma, Sverige, 12. til 14. maj og sejl kapsejlads samt træn med professionelle trænere. Foreløbig grænse på 60 både.

Af Sara Sulkjær |

Traditionen tro arrangerer Lommabuktens Seglarklubb i samarbejde med North Sails North Sails Trim Cup i Lomma 12.-14. maj.

Arrangementet, der tager sigte på kølbåde, er blevet mere og mere populært og antallet af deltagende både vokser år efter år. 

Klasser efter måltal

I år er derfor sat en foreløbig grænse på 60 deltagende både med i alt omkring 350 sejlere. 

Til arrangementet, som strækker sig over tre dage, vil deltagerne sejle fem kapsejladser, hvor bådene vil blive opdelt i klasser baseret på bådens måltal. Der sejles efter DH, ORC og SRS.

Nyt i år er, at North Trim Cup er en del af Sverige Cup for Melges 24.

Unik mulighed for kapsejlere

12. maj, dagen før kapsejladsen, er der som de sidste par år ’Practice With The Pros’, hvor North U Regatta Service fra Danmark, Sverige og USA kommer til Lomma og tilbyder professionel træning med professionelle trænere. 

- Dette er en unik mulighed for kapsejladsinteresserede til at få afpudset formen før kapsejladssæsonens start og kan med fordel kombineres med træningssejladser 30. april og 7. maj, forklarer arrangørerne i en pressemeddelelse. 

Mere information om North Sails Trim Cup fås på Lommabuktens Seglarklubb hjemmeside, www.lbs.nu. Her kan du ligeledes tilmelde dig stævnet og ’Practice with the Pros’.
content-loader
content-loader
content-loader