Speedbåd smadres mod klipper i England
Motorproblemer fik mindre speedbåd til at drive mod klipperne i Southsea, Portsmouth, i weekenden.
Af Sara Sulkjær |
Heldigvis lykkedes det dog skipperen på speedbåden at redde sig selv i land, hvorefter han kunne rette al sin opmærksomhed mod sin båd.
Båd reddet
Det frivillige redningskorps Gosport and Fareham Inshore Rescue Service (GAFIRS) nåede her den nødstedte og kunne efterfølgende overtage arbejdet med den forulykkede båd:
- Da vi ankom var den lille speedbåd på klipperne, og skipperen, som var på kysten, kæmpede for at holde den på plads, forklarer Peter Byford, styrmand hos GAFIRS, til ybw.com
Det lykkedes til sidst flere redningsenheder at bjærge den forulykkede båd i land.
Kilde: ybw.com