Gå til hoved-indhold
Der var trængsel på korte, op-ned-baner i Brejning for H-bådene i Comwell Cup. Foto: Mogens RoyKapsejlads
Der var trængsel på korte op-ned-baner i Brejning for H-bådene i Comwell Cup. Ole Engblom i DEN 420 ser ud til at røre mærket. Foto: Mogens Roy

H-båd i Brejning: Claus Hovgaard slog verdensmesteren

Fem både kunne vinde stævnet i sidste sejlads, men Hovgaard, Koch og Larsen fra Vejle snuppede sejren i H-båd Liga foran verdensmester Claus Høj Jensen, der dog vinder serien i år.

Af Ricky Hansen |

I let vind er det altid svært at sejle i Brejning, som ligger bag høje skrænter på sydsiden af Vejle Fjord.

Det er ofte korte baner med mange vindspring og en smule strøm, der udfordrer sejlerne. Denne gang var der 19 H-både med i Comwell Cup.

Claus Hovgaard, tidligere VM-bronzevinder i klassen, fortæller, at det var et meget tæt opgør mellem fem både, som alle kunne vinde stævnet inden sidste sejlads:

- Vi havde lækkert klassebådsræs denne weekend, og det var rigtig tæt pointmæssigt. Vi har overskud i vores team lige nu, og gasterne Henrik Knude Larsen og Palle Koch gør det fantastisk. Samtidig føler jeg, at vores udviklingsarbejde med Elvstrøm Sails bærer frugt. I sidste stævne i Århus var vi meget tæt på sejren, og i denne weekend lykkedes det, forklarer Hovgaard. 

Suveræn ligamester

Claus Høj Jensen og hans gaster blev med andenpladsen i dette stævne en suveræn samlet vinder af årets H-båd Liga. Besætningen blev også lørdag aften behørigt hyldet for deres sejr ved VM-stævnet på Vierwaldstätter See i Schweiz. 

H-bådsklassen fortsætter med endnu et kapsejladsstævne på Silkeborg Søerne. Der har altid været mange aktive H-både på søerne i det midtjyske søhøjland, og Silkeborg Sejlklub har siden 1976 været arrangør af det blandt sejlerne meget populære stævne.

Om 14 dage sejles Mixer Cup i Silkeborg igen, og der er allerede mange tilmeldt stævnet, hvor tidligere virksomhedsejler Ole Christensen fra klubben forkæler med et kæmpe sponsorat

Resultatet af H-båd Ligastævnet Comwell Cup i Brejning:

1 Claus Hovgaard, Henrik K. Larsen og Palle Koch. Sejlklubben Neptun Vejle

2 Claus Høj Jensen, Frederik Dahl Hansen og Rasmus J. Andresen. Herslev Strand Sejlklub

3 Thomas Sennels, Thomas Hannibal, Eva Kavanagh og Ellen Kirkegaard. Århus Sejlklub

4 Anders Bertelsen, Søren Lund, Henning Bach og Martin Kærup. Århus Sejlklub

5 Hans Ebler, Hans Chr. Lytzen og Stefan Jansen. Sejlklubben Neptun Vejle

Samlet resultat af årets H-båd Liga

1 Claus Høj Jensen DEN 597. Herslev Strand Sejlklub

2 Claus Hovgaard DEN 569. Sejlklub Neptun Vejle

3 Anders Bertelsen. DEN 586. Århus Sejlklub

4 Thomas Sennels. DEN 619. Århus Sejlklub

Se den samlede resultatliste på facebook gruppen ”H-båds Liga”

Fra venstre ses Vejle-holdet Palle Koch, Henrik Knude Larsen og Claus Hovgaard efter sejr.

Høj Jensen tog andenplads i Brejning. Foto: Mogens Roy

Aarhus Internationale Sejlsportscenter vil være Sejlsportens forsamlingshus

- Skoler, klubber, foreninger, erhvervsliv og selvfølgelig elitesejlere bruger centeret, forklarer Thomas Capitani, der gør status, et år efter at Kronprinsen og Kronprinsessen indviede det roste Aarhus Internationale Sejlsportscenter.

Afstemning

Hvor tit træner du din fysik?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites