25 frivillige redder nødstedte sejlere i ny forening
Ærø Søredningsforening har erhvervet sig sin første redningsbåd, og er dermed klar til at hjælpe sejlere i Det Sydfynske Øhav. Det er lokale øboere, der bemander båden.
Vil selv eje fartøj
Tanken om at få et redningsfartøj med base på Ærø er opstået i kølvandet på den lange polemik om placeringen af Marinehjemmeværnets MHV 806 Dubhe.
Sagen, som blev afsluttet i 2014, faldt som bekendt ikke ud i Ærøs favør. Nu har medlemmerne af Ærø Søredningsforening derfor købt sit eget fartøj, Erria Rescue, som ingen udefrakommende kræfter kan komme og fravriste dem.
Søredningsforeningen har nemlig valgt at stå udenfor Dansk Søredningsselskab, da det dermed suverænt råder over sit fartøj og ikke risikerer, at en landsorganisation flytter det til en anden lokalitet.
Derudover arbejde de tæt sammen med den operative, nationale ledelse af søredning. Den hedder JRCC - Joint Rescue Coordination Centre - og hører under Marinestaben i Værnsfælles Forsvarskommando. Tidligere blev søredning ledet af det nu nedlagte SOK.
Kilde: Fyens.dk