Gå til hoved-indhold
Motorer
Motorer
Motorer
Motorer

Verdens længstkørende hovedmotor er fra B&W

314.028 timer. Så længe har den historiske motor på m/s Lofoten kørt. Startedes motoren i dag, ville den kunne køre uafbrudt til 2053.

Af Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts Avis |

På med høreværnet og så trin for trin baglæns ned ad stållejderen. Vi skal ned til skibets underste dæk. Maskinchefen på m/s Lofoten viser vejen til et stykke maritimhistorie - enestående i verden.

- Den er så vidt vi ved verdens dokumenteret længstkørende hovedmaskine på et skib, fortalte maskinchef Kristian Arnesen, inden vi stod på maskindørken ved den dansk-konstruerede B&W-diesel.

Hernede blandt de buldrende stempler og ventiler gør mekanikkens 200 omdrejninger i minuttet normal tale uhørlig. Skal der kommunikeres, er det med fagter, pegefinger og nik.

Synet af den knoklende, syv-cylindrede totakter er fascinerende. En fuldmoden, stålsat havets arbejdshest i en duft af diesel og smøreolie. Taktfast og trofast. Den bare kører og kører og kører.

Ingen elektronik

På en moderne hovedmaskine er det meste af de indre dele pakket ind bag skjolde og plader. Men denne maskine er af en årgang, da det var nødvendigt at kunne holde hele mekanikken under direkte observation. Endda med brug af flere sanser.

- Her er ingen elektronik overhovedet. At passe denne maskine handler om at se, at høre og at lugte. Derfor runderer vi oftere end på et nyere skib, hvor der er en masse elektronik og alarmer til overvågning, fortæller Kristian Arnesen i mere rolige omgivelser på sit kontor.

Inden vi når derop passerer vi et lille værksted og de fire maskinfolks vagtstue. Selvom maskinen er fra før den moderne elektroniks tid, er der i vagtstuen opgraderet med et sæt fladskærme til et bredt overblik over maskinrummet.

Mindst en gang i timen døgnet rundt runderes maskinrummet for observation af bl.a. stempler samt ventiler til udstødning og brændstof. Intet er digitalt. Maskinfolkene skal ned og bruge næse, øjne og ører.

Plakatstore tegninger anno 1963

Hovedmaskinens dåbsattest er et påsat metalskilt med året 1963. Maskinen er fremstillet på licens på m/s Lofotens byggeværft i Oslo.

Tegningerne blev gjort hos Burmeister & Wain i København. På maskinchefens kontor får fyens.dk forevist plakatstore kopier af de originale streger til hovedmaskinen.

Kristian Arnesen udfolder et cylinderdæksel fintegnet i fuld størrelse og ned til mindste millimeter. De streger blev beregnet og slået før computeren var opfundet.

Når der skal serviceres og bestilles reservedele i dag - små 54 år efter - er denne udførlige dokumentation uundværlig. Til en maskine af den årgang er kun få stumper hyldevare hos leverandøren.

- Vi har selv et lille lager, så vi kan klare det meste til den daglige drift, siger Kristian Arnesen.

Reservedele fra Sydkorea

De større ting får den historiske hovedmaskine serviceret af MAN Turbo & Diesel, der i sin tid opkøbte danske B&W. Den tyske koncern opslugte også Alpha Diesel i Frederikshavn. Der har MAN nu servicecenter, hvor m/s Lofoten er en kendt og velkommen gæst - ikke mindst blandt værkstedets modne medarbejdere.

- MAN gør det godt, men vi skal være i god tid med at bestille reservedele. Noget af det får de lavet helt i Sydkorea, fortæller Kristian Arnesen.

For syv år siden fik m/s Lofotens hovedmaskine den helt store tur hos MAN og på Orskov Yard i Frederikshavn. Maskinen var adskilt og pillet ud af skibet.

Da den igen spandt i Lofotens dyb, var en sidegevinst, at vibrationerne var reduceret. Men lige meget hvor på m/s Lofoten, man befinder sig, er man som sørejsende aldrig i tvivl om, hvornår den gamle B&W er i arbejdstøjet.

Udskiftning var på tale

I 1990'erne var det på tale at skifte m/s Lofotens hovedmaskine ud med noget nyere:

- Det blev heldigvis ikke til noget. Hovedmaskinen er jo en del af skibets sjæl, understreger Kristian Arnesen.

Maskinchefen startede som 19-årig aspirant på m/s Lofoten. Efter et mellemspil på rederiets sejlads ved Grønland og Antarktis, kom Kristian Arnesen tilbage til rederiets veteran for omkring ti år siden. Næste år skal han i følge rederiets turnus skifte til et andet skib:

- Jeg holder meget af de særlige udfordringer, der er med at have ansvaret for en maskine med en så lang historie. Der er meget, der ikke er som på nyere maskiner. Det synes jeg er interessant at få til at fungere. Jeg mener, at vi passer godt på maskinen. Den kører meget stabilt, og den kan sagtens holde i mange år endnu, fastslår Kristian Arnesen.

En stor del af forklaringen på langtidsholdbarheden er i følge maskinchefen godstykkelsen i metallet og maskinens lave omdrejningstal. Nyere hovedmaskiner er bygget af tyndere metal, og de kører langt flere omdrejninger end Lofotens sindige 200 i minuttet. Begge nymodens dele plusser på effektiviteten - på den korte bane.

Kilde: Fyens.dk

content-loader
content-loader
content-loader