Gå til hoved-indhold
De to ejere af X-Yachts, hovedaktionær Ib Kunøe og aktionær og CEO og designer fra værftet Niels Jeppesen, satser stort på Boot i Düsseldorf. Foto: Troels LykkeKort Nyt
De to ejere af X-Yachts, hovedaktionær Ib Kunøe og aktionær og CEO og designer fra værftet Niels Jeppesen, satser stort på Boot i Düsseldorf. Foto: Troels Lykke

X-Yachts vil ikke stå tilbage - udstiller X6 på Boot

På Boot udstilles der kæmpe både fra Solaris, Hallberg-Rassy, Beneteau og Swan. - Vi vil ikke stå tilbage for det, forklarer X-Yachts ejer Ib Kunøe til minbaad.dk.

Af Troels Lykke |

Optimismen var stor da vi mandag i denne uge kiggede ind på X-Yachts stand.

De to ejere af X-Yachts Ib Kunøe og Niels Jeppesen, der også er designer og CEO for firmaet i Haderslev, stod og talte sammen på Boot-udstillingen i Düsseldorf da vi kom, efter at publikum havde forladt standen klokken 18.

Vi fik lige et par ord med Ib Kunøe.

- Det er her på Boot at tingene sker med meget store både i år. Og her skal vi være tilstede og som du kan se, så har andre værfter også taget deres store både med. Og vi vil ikke stå tilbage for det, derfor har vi vores X6er med og andre store både som XC 50 blandt andet, siger 73-årige Ib Kunøe, der ser ud til at være i god form.

Ny bog om design og byggemetoder

Det gør en smilende Niels Jeppesen også, der forklarer at man nu i højere grad vil fortælle kunderne hvorfor at en X-Yachts ikke er den billigste båd på markedet. 

- Vi har derfor lagt bundrammen til X6eren foran X6eren så folk kan se hvor sikre vores både er at sejle i. For et års tid siden eller mere tabte en stor båd kølen i Atlanterhavet og sank, det kommer ikke til at ske for en X-Yachts. Det vil vi vise. Vi har samtidig udgivet en bog om  hvordan bådene er designet og bygget, forklarer Niels Jeppesen, der til dagligt har designkontor i Sydengland, men han pendler ofte til X-Yachts i Danmark.

Boot, en af verdens største bådudstillinger, slutter på søndag.

Smart træk af X-Yachts, de viser hvordan bundrammen ser ud på X-6. Kølen tabes ikke selv efter sammenstød med container. X-Yachts vægt er primært i kølen, da de bestræber sig på at lave lette, stive skrog.

Niels Jeppesen viser her X-Yachts nye 64 siders bog, der fortæller om design, materialer og byggemetoder. Minbaad.dk har fået fingrene i bogen og vil fortælle om den.

Den nye X-serie vises frem.

X-Yachts sælger mange af de store både for tiden. Ikke mindst Xc 45.

content-loader
content-loader
content-loader