Gå til hoved-indhold
Kl. 20.20 lød alarmen om den brændende pram. Foto: YouTubeHavne
Kl. 20.20 lød alarmen om den brændende pram. Foto: YouTube

37 meter lang pram i brand i Stockholm

Et brændende fartøj lyste onsdag aften den svenske nattehimmel op. Flere personer endte i vandet, mens politiet nu forsøger at opklare branden.

Af Sara Sulkjær |

Kraftige flammer stod onsdag aften op fra en 37 meter lang pram i det centrale Stockholm, hvor fem personer måtte reddes op af vandet af redningstjenesten:

- De er nedkølede. Nogen andre skader har jeg ikke oplysninger om. De er overdraget til sygeplejen, fortæller Jarmo Carlsten fra Stockholms brandmyndigheder til Aftonbladet. 

Lå i pirathavn

Prammen lå i den såkaldte pirathavn, hvor mere eller mindre faldefærdige både ulovligt henlægges. 

Her har de ikke blot skæmmet omgivelserne. Også problemer med forurening og olielækager er fuldt i kølvandet på de slidte fartøjer. 

Hvordan branden er opstået, er endnu uvist. Broen, hvorved båden lå, skal dog snart rives ned, og politiet mener derfor, at der kan være tale om en påsat brand.

Kilde: Aftonbladet

content-loader
content-loader
content-loader