Klar til Fyn Rundt bagbord - to mand på 82 fods båd
115 både sendes her til formiddag rundt om Fyn. En af bådene er de to tyskere Gerhard og Finn, som vi har interviewet. Minbaad.dk sejler med i Drabant 24 og rapporterer. Følg på gps.
Der er næsten ingen vind til årets Classic Fyn Rundt fra Kerteminde. Men der står mest på Nordfyn, derfor sendes vi nordpå, bagbord rundt, fortæller stævneleder Morten Grove.
En af bådene, der skal med, er den 82 fods Calypso fra Kiel. Båden er 25 meter lang, næsten 5 meter bred og stikker 4,2 meter. Masten er 32 meter høj og vindindinstrumenter i mastetoppen er fjernet, så man kan sejle under Svendborgsundbroen.
En meter under broen i Svendborg
- Den er 33 meter høj, og vores mast er 32 meter, så vi kan lige komme under broen i Svendborg, fortæller doktor Gerhard Clausen, der ejer båden med en ung stærk gast, der hedder Finn.
- Vi har hydraulik om bord til alle spillene, siger Finn, der gav en rundvisning på båden.
Holdet har trænet en del for at være klar.
- Men vendingerne går lidt langsomme, vi sejler med, fordi vi gerne vil sejle twohand-sejlads, siger Gerhard Clausen, der gik på grund i havnen i går i Kerteminde.
Finn og Gerhard Clausen i deres 82 fods båd. Foto: Troels Lykke
Den tyske båd blev bygget i New Zealand for 20 år siden, hvor målet var en sejr i Sydney Hobart Race. Det lykkedes dog aldrig, men den blev to og tre i mål. Foto: Troels Lykke
Der var flotte lodtrækningspræmier til sejlerne til skippermøde i dag. Foto: Troels Lykke
Følg bådene via TracTrac her.