minbaad.dk
tirsdag 11. december

Hempel og JWO indleder et tæt samarbejde i Decorative Europe for at sikre vækst på det europæiske og globale marked. Foto: Hempel.

JWO og Hempel indgår tæt samarbejde i helt ny Hempel region

Tyske J.W. Ostendorf er nu officielt en del af Hempel Gruppen, efter Hempel har underskrevet en aftale om at købe 65% af husmalingproducenten JWO.

Kort Nyt | 02-10-2018 14:01 | Af  Maria Ravn Jürgensen

Den 29. maj 2018 underskrev Hempel A/S en aftale om at købe 65 procent af den førende tyske producent af husmaling, J.W. Ostendorf (JWO).

Hempel fik for nylig godkendt købet af myndighederne og har den 27. september 2018 afsluttet handlen.

Den tyske producent af maling JWO, inklusiv franske Renaulac samt FLT Handel & Service i Østrig og Schweiz bliver nu en del af Hempel Gruppen med øjeblikkelig virkning.

Kræfterne samles i unik enhed

I forlængelse af købet af aktierne i JWO bliver Hempel Decorative Europa nu en realitet som en ny region i Hempel Gruppen.

Engelske Crown Paints, som også er en del af Hempel Gruppen, JWO og Renaulac går sammen i Decorative Europe, og indleder et tæt samarbejde. Formålet er at sikre Hempels vækst på både det europæiske og globale marked for husmaling.

Henrik Andersen, Group President og CEO hos Hempel, siger:

-Hempel Decorative Europe vil præsentere produkter og services af stor værdi for både nuværende og fremtidige kunder. Ved at samle kræfterne i Decorative Europe samler vi vores viden, kompetencer, erfaring og markedskendskab i en unik enhed, siger han og fortsætter

- Jeg er overbevist om, at vi har skabt fundamentet for en lys fremtid for husmaling i Hempel. Målet er, at vi på sigt skal være ledende i konsolideringen af det globale marked for husmaling, udtaler CEO hos Hempel, Henrik Andersen.

Tæt på kunderne

Det er blandt andet passionen for kundeservice, der har bragt Hempel og JWO sammen.

- Vi er intet uden vores kunder, og vi skal være alt for vores kunder. Det betyder meget for mig, at vores nuværende og fremtidige kunder betragter os som deres tætteste partner. Med JWO som en del af Hempel Gruppen er vi et skridt tættere på dette mål, afslutter Henrik Andersen.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET