Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Dommer Erik Jacobsen måtte kæmpe meget da der var vindspring på Juelsø på op til 40 grader, især da vinden om lørdagen stod på tværs af søen. Fotos: Niels Kjeldsen

Silkeborg Sejlklub leverede hyggen og Anders Bertelsen resultaterne

Tidligere H-båds sejler Ole Christensen var atter sponsor og initiativtager til Haarup Mixer Cup, hvor der blev kæmpet på Julsø og hørt jazz på kajen til venskabsstævnet.

Af Troels Lykke |

Minbaad.dk skulle have sejlet med i Haarup Mixer Cup i Silkeborg, men redaktørens gaster blev fanget i PETs forsøg på at fange iranske agenter, der måske var på vej til Ringsted. 

Storebæltsbroen var derfor lukket i mange timer, så gasterne gav op efter syv timers venten i bil på Sjælland.

Men 16 H-både fik sejlet lørdag og søndag på Juelsø ved Silkeborg, med Himmelbjerget i baggrunden. En svensk besætning nåede også frem, selvom de først var i Silkeborg kl. 01.30 fredag nat.

DM-sølvvinder vandt foran dobbelt verdensmester

Efter lørdagens sejladser førte den tidligere dobbelte verdensmeser Morten Nielsen fra Roskilde, der har sejlet H-båd siden 70erne, men om søndagen tog Anders Bertelsen fra Aarhus sig sammen og viste at det ikke er en tilfældighed, at han vandt DM-sølv i år i klassen.

- Det var svært at finde rytme i det virkelig store vindspring om lørdagen, men vi har god fart i år, sagde den systematiske og grundige ingeniør Anders Bertelsen, der i år også i H-båden har sejlet en del familiesejlads med hustru og tre børn.

Fantastisk stemning

Minbaad.dk var med til fadøl, ristede pølser, jazz og helstegt pattegris lørdag aften, hvor der igen var levende muisk, og fornemmede stemningen, som igen var i top.

Måske er det sidste gang at stævnet er i Silkeborg, og sponsoratet flytter muligvis til Aarhus, lød det fra flere på kajen.

I klassen håber vi at sponsor Ole Christensen er frisk på det. Ole Christensen, der i dag ikke er rask nok til at kunne sejle H-båd, brænder nemlig stadig for klassen, hvilket der sættes stor pris på.

Resultater - se flere fotos her fra fotograf Niels Kjeldsen

Anders Bertelsen og mandskab i båden BoFinans tog tre førstepladser i stævnet. Fotos: Niels Kjeldsen

Den tidligere virksomhedsejer Ole Christensen fra Silkeborg har stadig en H-båd, som ses her, selvom han ikke sejler i dag. 

Anders Bertelsen, tv., med mandskab, tog sejr foran Morten Nielsen og den lokale sejler Lars Wegener.

Tætte dueller i Silkeborg.

Himmelbjerget i baggrunden.

Anders Bertelsen og co. vandt også lørdagens distancesejlads i havn. Turen tog næsten halvanden time fra Julsø og hjem til Silkeborg Sejlklub i Sejs. Foto: Troels Lykke

Jazz var populært i havnen. Foto: Troels Lykke

Ole Christensens 75-åriges hjerte banker stadig for klassen, selvom han er blevet syg og ikke kan sejle mere. Billedet er fra 2015. Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader