Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Fra venstre ses DM-vinderne Rasmus Jørgen Andersen, Frederik Dahl Hansen og Claus Høj Jensen. Foto: Troels Lykke

Claus Høj Jensen vinder 9. DM i træk i H-båd efter 6 førstepladser

Spændingen blev i dag udløst i Bogense, hvor 31 H-både kæmpede. Det blev en tæt kamp mellem Anders Bertelsen og Claus Høj Jensen, hvor en vinder først blev fundet i sidste sejlads.

Af Troels Lykke |

Ni DM-guld i træk i H-båd, det kan Høj Jensen-sejlmager nu skrive på sit visitkort. 

Det er nu seks stjerner på sin H-båd, der pryder det bageste på H-båden 'Good Speed'.

Stjernerne står for seks VM-guld i klassen. Nu skal han om få uger forsvare din VM-titel. Det kommer til at ske i Norge.

Claus Høj Jensen satte i dag to førstepladser ind, plus en tredjeplads.

Det skete med de stærke, unge gaster Frederik Dahl Hansen og Rasmus Jørgen Andersen.

Alle tre er skrappe OK-sejlere også og træner hjemme i deres sejlklub Herslev Strand Sejlklub.

6 førstepladser ud af 11 mulige

I alt har den rutinerede sejlmager i alt sat seks førstepladser ind med mandskabet og det var nok til vinde DM i H-båd igen, viser resultatlisten.

- 9 DM-guld i træk, det er vi selvfølgelig ret glade for, det var tæt derude, siger Claus Høj Jensen, der havde den bedste fart i feltet, men slog også klogt på kryds, som altid, mens modstanderen Anders Bertelsen fra Aarhus Sejlklub i anden sejlads blev fanget på venstre fløj, hvilket betød han rykkede ned i feltet.

Høj Jensen dækkede Bertelsen på kryds

- Men før sidste sejlads stod vi omtrent a-point, men der var ikke meget at gøre og da vi mødte Claus Høj Jensen, slog han på os, siger Anders Bertelsen til minbaad.dk.

Mads Korsgaard fra København tog bronze med sønnen Frederik og Svend Jørgensen. 

- Det var min søn, der kørte taktikken, han havde et godt overblik, siger Mads Korsgaard, der vandt sin første officielle DM-bronze i klassen, efter 32 år.

Her til aften er der festmiddag og præmieoverrækkelse i stævne, der har virkelig godt arrangeret af professionelle Bogense Sejlklub, der har masser erfaring i at holde stævner. Blandt andet Palby Fyn Cup. Mere følger.

DM-sølvholdet fra Aarhus. Til venstre ses Anders Bertelsen. Ved siden af står Torben W. Nielsen, Valdemar Bæk og Søren Nielsen.

Claus Høj Jensen nød det hårde vejr, mens vi andre klagede over at skulle hænge. Foto: Ole Thrane

Se flere fotos

content-loader
content-loader
content-loader