Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Claus Høj Jensen i front med sine unge gaster Frederik og Rasmus. Foto: Ole Thrane, Bogense Sejlklub

Høj Jensen på andenplads til H-båds DM efter 3 førstepladser og tyvstart

Det var fredagens gevinst til Claus Høj Jensen og co. i Bogense. Anders Bertelsen fra Aarhus fører i hårdt vejr, hvor både væltede på læns, flere røg i vandet. DM slutter i dag med 3 sejladser.

Af Troels Lykke |

- Det var godt i dag, kunne I se vores nummer i sejlet, sagde Claus Høj Jensen smilende til minbaad.dks redaktør, der sejler med ved DM i Bogense.

Og nej, det kunne vi ikke. Vi lå godt tilbage i det hårde vejr, hvor der blev målt 10,5 m/sek. fra vest.

Claus Høj Jensen vandt 3 sejladser fredag, men i den ene sejlads blev han pointstraf for en tyvstart.

Bertelsen har sejlet tursejlads før DM

Det undgik Anders Bertelsen fra Aarhus, der lige nu fører DM med sit mandskab, viser resultatlisten

Den 46-årige ingeniør Anders Bertelsen er i år til sin første kapsejlads. Han har istedet sejlet tursejlads i H-båden til blandt andet Tunø med hustru og tre små børn.

- Jeg kan godt mærke jeg er rusten, men det går bedre, men jeg har startet dårligt. Vi har heldigvis en god holdindsats og arbejder godt sammen, selvom vi endda har en helt ny sejler med fra Oure, Valdemar (Bæk) er bare 17 år. Men vi har god fart, forklarer Anders Bertelsen, der også sejler med Torben W. Nielsen og Søren Lund.

Hoppede i vandet efter rorpinden - mens spiler var oppe 

Flere både væltede med spileren, hvor vi så en sejler på en Vejle-båd svømme rundt.

Mike Rasmussen fra Struer Sejlklub hoppede også i vandet da hans rorpind røg af båden, fortalte en sejler til minbaad.dk.

Han hoppede i vandet uden af sige noget til besætningen, fordi han skulle redde rorpind og rorpindsforlænger i dyr kulfiber, sagde sejleren vi ikke fik navnet på.

Spileren var oppe imens. Men alt gik godt, efter hjælp fra stævneleder Ulrik Meyer, der var der i en RIB.

- Jeg spurte Mike om han ville have hjælp da han lå i vandet, og så rakte han rorpinden op i vejret, forklarer Ulrik Meyer til minbaad.dk.

Udsættelse - men nu sejles der søndag

I dag sejles tre sejladser mere og det blæser atter. DM slutter i dag. Det er hårdt at hænge, var vi flere der klagede over.

Lige nu klokken 9.37 ventes der på vind, den kompetente baneleder Hans Friis har udskudt sejladserne, da der er målt middelvind på over 12 m/sek., der er grænsen for hvornår der må sejles.

Nu klokken 9.55 sendes sejlerne på vandet. 

Seks både blev taget for sort flag i sidste sejlads. Foto: Ole Thrane

Ole Engblom i DEN 420 lå nummer tre i går efter han kom ind. Men kl. 20 blev han disket af Mads Korsgaard, der overtog hans placering. DEN 570 blev også tilkendt skyld mod minbaad.dks DEN 617 og Karsten fra Amtoft i DEN 395. En forsikringssag er startet efter skader. Foto: Ole Thrane

Se fotos fra fredagens sejladser

content-loader
content-loader
content-loader