Gå til hoved-indhold
Poul Erik Nielsen har været stævneleder for Palby Fyn Cup i mere end 25 år. De seneste to år er han begyndt at sejle med i sin X-99er. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Poul Erik Nielsen, formand for Bogense Sejlklub, har været stævneleder for Palby Fyn Cup i mere end 25 år. De seneste to år er han begyndt at sejle med i sin X-99er. Foto: Troels Lykke

Nordfyns Kommune indstiller Palby Fyn Cup-leder til pris

Poul Erik Nielsen fra Bogense Sejlklub er indstillet til prisen som "Årets Frivillige Idrætsleder på Fyn". Klubformanden er initiativtager til og mangeårig stævneleder for Palby Fyn Cup.

Af Troels Lykke |

Borgmester Morten Andersen siger Fyens.dk:

- Poul Erik er en ildsjæl med saltvand i årene. Han har med stort gåpåmod sat gang i en sejlads, som hvert år bringer sejlere fra nær og fjern til Fyn. Kapsejladsen har uvurderlig betydning for såvel Nordfyns Kommune som resten af Fyn. Eventen giver hvert år sejlerne en masse mindeværdige oplevelser og er efterhånden fast inventar, når sejlere skal planlægge sæsonen.

Vinderen af prisen på 10.000 kr., i form af et gavekort, bliver afsløret ved et aftenarrangement for det fynske idrætsliv i forbindelse med Fynske Bank Sportslørdag 19. januar 2019.

Prisen som "Årets Frivillige Idrætsleder på Fyn" sætter fokus på betydningen af den frivillige indsats i de fynske idrætsforeninger.

Palby Fyn Cup sejles næste år fra 24. til 26. maj.

Kilde. fyens.dk

content-loader
content-loader
content-loader