Gå til hoved-indhold
Det ser nu ud til, at branden efter seks dage er ved at være under kontrol. Foto: Indian Coast GuardStore både
Det ser nu ud til, at branden efter seks dage er ved at være under kontrol. Foto: Indian Coast Guard

Fire sømænd omkommer i Mærsk-brand - 22 på hospital i Indien

Tre af de fire lig er fundet, oplyser Mærsk. De 22 tilbageværende besætningsmedlemmer er evakueret. En del af dem modtager fortsat intensiv behandling efter branden.

Af Sara Sulkjær |

Siden 6. marts har en brand hærget ombord på containerskibet Maersk Honam i farvandet ud for Indien. Ikke blot har skibet pådraget sig alvorlige skader, men branden har nu også kostet flere menneskeliv, fortæller Mærsk: 

- Givet tiden, der er gået, og de alvorlige brandskader på fartøjet må vi nu konkludere, at vi har mistet alle fire kollegaer, der har været savnet siden branden ombord på Maersk Honam, skriver Mærsk i en pressemeddelelse. 

En konklusion, der drages på Mærsk-kontoret med stor sorg, efter at tre af de fire lig er fundet, lyder det videre. 

Mærsk er 'dybt bekymrede'

De øvrige 22 besætningsmedlemmer er evakueret til hospitaler i det sydlige Indien.

Her er flere allerede udskrevet, mens andre fortsat modtager intensiv behandling: 

- Vi er lettede over, at størstedelen af vores kollegaer er frigivet fra hospitalet. Imidlertid forbliver vi dybt bekymrede for sundshedstilstanden hos de af vores kollegaer, der stadig er på hospitalet, fortæller Palle Laursen, Chief Technical Officer i Mærsk. 

Det er endnu for tidligt at fastslå brandens årsag samt omfanget af skaderne. 

content-loader
content-loader
content-loader