Gå til hoved-indhold
Brunel og Mapfre ligger nu forrest i den samlede stilling. Mapfre er dog helt i top grundet bedre resultater i inport-sejladserne. Foto: Volvo Ocean RaceKapsejlads
Brunel og Mapfre ligger nu forrest i den samlede stilling. Mapfre er dog helt i top grundet bedre resultater i inport-sejladserne. Foto: Volvo Ocean Race

Brunel vinder med to minutter i Gøteborg - helt lige samlet

Bouwe Bekking styrede Brunel-båden over linjen kort før Mapfre. Dermed ligger de to teams á point inden det sidste og afgørende ben til Haag. Se samlet stilling.

Af Sara Sulkjær |

Efter fire dages hård sejlads fra engelske Cardiff var det blot ét minut og 55 sekunder, der adskilte Brunel og Mapfre ved ankomsten til svenske Gøteborg. 

Det så ellers ud til, at Mapfre-båden kunne have kurs mod sejren, men få timer før mål lykkedes det Brunel med skipper Bouwe Bekking i spidsen at gå forbi den røde VO65'er. 

Ét point skiller top-3 

Dermed sikrer teamet de afgørende point i den samlede stilling. 65 point er status efter Gøteborg-etapen - præcis det samme antal, som Mapfre kan prale af: 

- Overalt-sejren i Haag er indenfor rækkevidde. Dette bliver en af de mest spændende afslutninger i Volvo Ocean Races historie, skriver Team Brunel på Facebook

Også Dongfeng, der krydsede linjen i Gøteborg som nummer fire, har en chance for at stille sig øverst på podiet som samlet vinder i Haag.

Efter sejladsen til Gøteborg har teamet 64 point på kontoen, blot ét mindre end de førende både. 

Sehested på podiet 

Tredje båd over linjen på sejladsens næstsidste etape blev AkzoNobel med danske Nicolai Sehested ombord. Knap tyve minutter efter de førende både gik teamet i mål i Gøteborg. 

Turn the Tide on Plastic, Vestas med Jena Mai Hansen og Scallywag har sent torsdag aften endnu ikke passeret mållinjen. 

 

Volvo Ocean Race Leg 10 - resultater

1. Team Brunel – Finished – 4 days, 5 hours, 12 minutes, 1 second

2. MAPFRE – Finished – 4 days, 5 hours, 13 minutes, 56 seconds

3. team AkzoNobel – 4 days, 5 hours, 32 minutes, 53 seconds

4. Dongfeng Race Team – 4 days, 5 hours, 45 minutes, 52 seconds 

5. Turn the Tide on Plastic – 4 days, 6 hours, 02 minutes, 00 seconds

6. Vestas 11th Hour Racing – 4 days, 6 hours, 26 minutes, 40 seconds 

7. SHK / Scallywag – Racing – 4 days, 8 hours, 25 minutes, 03 seconds

Volvo Ocean Race point efter Leg 10

1. MAPFRE – 65 points 

2. Team Brunel – 65 points 

3. Dongfeng Race Team – 64 points *

4. team AkzoNobel – 53 points 

5. Vestas 11th Hour Racing – 38 points 

6. SHK / Scallywag – 30 points 

7. Turn the Tide on Plastic – 29 points

Se Team Brunel passere Mapfre i videoen herunder eller følg livesendingen fra Gøteborg her

 

<iframe src="https://www.facebook.com/plugins/video.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fbrunelsailing%2Fvideos%2F2096244840618863%2F&amp;show_text=0&amp;width=600" width="600" height="423" style="border:none; overflow:hidden" scrolling="no" frameborder="0" allowtransparency="true" allowfullscreen="true"></iframe>
content-loader
content-loader
content-loader