Gå til hoved-indhold
Finnjollen, her ved OL i Rio, er én af de klasser, der tilsyneladende overlever ændringerne i OL-programmet. Foto: Sailing EnergyKapsejlads
Finnjollen, her ved OL i Rio, er én af de klasser, der tilsyneladende overlever ændringerne i OL-programmet. Foto: Sailing Energy

RS:X styrer mod OL-døden i 2024 - Finnjollen overlever i mix-setup

De tunge drenge kan fortsat kæmpe om OL-guld i Finnjollen i et setup med kvinderne, hvis World Sailings forslag vedtages. RS:X er på vej ud, mens der ventes væsentlige ændringer i 470.

Af Sara Sulkjær |

Når sejlere fra hele verden i 2024 sætter sig i bådene ved OL i Paris, skal det være uden RS:X og de kønsopdelte 470-felter på startlinjen.

Sådan lyder det i et forslag, som det internationale sejlforbund, World Sailing, mandag aften fremlægger.  

Også Finnjollen har været i overhængende fare for at blive streget fra OL-programmet, men ser altså nu ud til at overleve, hvis forslaget vel at mærke går igennem. 

Finnjollesejlere, der fremover skal dyste i et mix-setup med kvinderne. Det sker efter IOC's anbefalinger om en ligelig kønsfordeling. Derfor må kvinderne nu på jagt efter en ny jolle, der som udgangspunkt skal matche en sejlers vægt på omkring 70 kg. 

Mere surf og kite

Samtidig må RS:X-sejlere Sebastian Fleischer og Lærke Buhl forberede sig på, at de med det foreløbige forslag i 2024 ikke kan satse på at hive flotte, danske resultater hjem med RS:X-udstyret. 

- Lige nu peger alt på, at OL i 2024 fortsat har to windsurf-medaljer, men ikke nødvendigvis RS:X. Der er også opbakning til en mixed kite-disciplin, det kunne fx blive et stafetformat for mænd og kvinder samlet, men det er alt for tidligt at sige noget nærmere om, fortalte Line Markert tidligere til Sejlerlandsholdet

En spådom, som formanden, der de seneste dage har deltaget på konferencen, fik ret i. I forslaget fjernes RS:X fuldstændig fra OL-programmet, ligesom der tilføjes en ekstra disciplen med mixed kite. 

470-felter halveres

Det skal ske til fordel for ét af de to 470-felter, der hidtil har været på programmet. I stedet skal kvinderne og mændene nu i mixbesætninger dyste i 470'eren. 

De klassiske Laser-, Nacra- og 49er-discipliner overlever alle forslaget. Muligheden for en offshore-sejlads har ligeledes været på dagsordenen, men ser altså ikke ud til at blive gennemført i denne omgang. 

Hvorvidt ovenstående bliver udgangspunktet for OL-programmet fra 2024 er dog endnu uvist. De endelige sejladsformater besluttes først ved World Sailings årsmøde i november, skriver Sejlerlandsholdet. 

Læs hele World Sailings forslag her

Følgende vil være uændret ved OL 2024 i Paris:

• Men's One Person Dinghy - Laser*

• Women's One Person Dinghy - Laser Radial*

• Women's Skiff - 49erFX

• Men's Skiff - 49er

• Mixed Two Person Multihull - Nacra 17

*subject to separate equipment re-evaluation

content-loader
content-loader
content-loader