Unge er også til ældre lystbåde med æstetik og sjæl
Det mener Benny Andersen fra DFÆL. 25 ældre lystbåde er i Middelfarts gamle havn til i dag. De har siden torsdag sejlet om kap på bæltet, vist deres både frem og fået dem vurderet.
- Der kommer unge ind. Jeg er skribent på bladet, der hedder Klassisk Træbåd, og jeg har to historier med i næste udgave om yngre træbådesejlere. Så der er lidt en tendens på vej. Og jeg er måske naiv, men jeg tror på, at folk i den her forbrugerkultur begynder at værdsætte de ting, der har lidt æstetik og sjæl, siger Dfæl-bestyrelsesmedlemmet, som ellers ikke er så bekymret for, at viden omkring de gamle træbåde går tabt, hvis der ikke kommer nye generationer til.

Møde i DLÆL, der passer på vores ældre lystbåde og den maritime kulturarv. Foto: Ken og Marianne Pedersen

Træf i Middelfart. Foto: Ken og Marianne Pedersen

