Gå til hoved-indhold
Juelsminde-stationens redningsbåd importeres fra Sverige. Foto: PR-fotoKort Nyt
Juelsminde-stationens redningsbåd importeres fra Sverige. Foto: PR-foto

Frivillige åbner ny redningsstation til gavn for alle sejlere

I Juelsminde står 30 veluddannede frivillige klar til at assistere sejlere. Stationen er oprettet, selvom alle fondsmidlerne endnu ikke er i hus. I stedet bruges DSRS's reserver.

Af Sara Sulkjær |

Året rundt skal de frivillige assistere nødstedte fartøjer til nærmeste havn, også kaldet forebyggende søredning. Det er målet for den nye redningsstation i Juelsminde, der hører under Dansk Søredningsselskab (DSRS)

Også Forsvarets Operationscenter får hjælp fra de frivillige, der vil være en del af eftersøgnings- og redningsopgaver i farvandet omkring stationen. 

Vil hjælpe alle

Det er en udstrakt hånd til sejlere i nød, der næppe havde set dagens lys, hvis ikke lokalsamfundet havde bakket op: 

- Det glæder mig, at vi har oplevet en meget positiv tilslutning fra frivillige omkring Juelsminde. En vigtig motivationsfaktor for vores frivillige er, at vi i DSRS hjælper alle og ikke kun vores betalende medlemmer, fortæller stationsleder i Juelsminde, Johnny Skovbjerg, i en pressemeddelelse. 

– Uden frivillige er DSRS ingenting, og det er stærkt at se civilsamfundet bakke op, og dermed sikre at flere kan sejle ud trygt, fortsætter han.

Fartøj fra Sverige

Stationen startes op i foråret, selvom alle ansøgte fondsmidler endnu ikke er på plads – DSRS tærer således på reserverne for at få stationen startet op til sejlersæsonen. Selskabet har af samme grund indkøbt et redningsfartøj fra kollegerne i Sverige. 

Fartøjet skal i den nærmeste periode klargøres og opgraderes med det nødvendige tekniske udstyr, og forventes indsat i drift i marts 2018. Indtil da er stationen operativ med en reservebåd.

content-loader
content-loader
content-loader