Gå til hoved-indhold
Havne
Mere lys på havnene vil sandsynligvis hjælpe folk med at blive på broen. Foto: Troels Lykke

Hvert år falder 4.000 danskere i en havn - 15 drukner

Havneulykker sker hvor ikke er andre mennesker til stede, og typisk i mørke. I 65 procent af tilfældene er alkohol indblandet og mændene udgør 92 %, ifølge Trygfonden, skriver Århus Stiftstidende.

Af Troels Lykke |

Hvert år falder 4.000 danskere i en havn. Langt de fleste kommer op igen, men i gennemsnit er der 15 om året, der ikke overlever.

Siden 2003 er otte mennesker fundet druknede i Aarhus Havn.

Alle frygter, at tallet vil stige til ni, for natten til lørdag 1. december forsvandt 27-årige Steffen Dam Jensen efter en julefrokost på Restaurant Lava på Åboulevarden.

13 dage senere er Steffen Dam Jensen endnu ikke fundet trods en intens eftersøgning.

Ulykker sker i mørke

René Højer, programchef i Trygfonden, fortæller, at det er karakteristisk for havneulykker, at de finder sted, hvor der ikke er andre mennesker til stede, og når det er mørkt.

- Ved 65 procent af drukneulykkerne ved havnene er der alkohol involveret, og langt de fleste ofre - 92 procent - er mænd, siger René Højer til Århus Stiftstidende i en længere artikel.

Hvert år drukner 15 mennesker i de danske havne, men langt flere falder i vandet uden at drukne og uden at fortælle offentligheden om uheldet, når de er kommet sikkert på land igen.

Tallene stammer fra den nationale druknestatistik, som Trygfonden har udgivet i 10 år.

Kilde. Århus Stiftstidende

Silje og Hauke sejler til Grønland for at samle mikroplast

Udstyret med handsker, huer og varmt tøj går de unge sejlere til sommer ombord på en polskbygget stålketch. Målet er den barske, grønlandske østkyst, hvor nettet skal i vandet, og mikroplast hives ombord.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites