Gå til hoved-indhold
Yachten er omkring 14,5 meter bred. Foto: Expleo DesignStore både
Yachten er omkring 14,5 meter bred. Foto: Expleo Design

Den rolige bølge er inspirationen bag ny superyacht

Luksusyachten Elyon er designet med en bølge for øje. Bag de bløde, ydre linjer gemmer der sig flere pools, en jacuzzi og en kasino.

Af Sara Sulkjær |

Med tydelige bløde linjer hentet fra bølgernes rolige bevægelser bør Elyon, den seneste superyacht fra Expleo Design, om nogen passe ind i det våde element:

- Vores primære inspiration var bølgen, egentlig den rolige bølge, som udgør projektets designlinjer. Vi studerede og observerede bølgens ynde og ønskede at fastholde det i vores projekt, forklarer Expleo Design på sin hjemmeside

Cruisingfart på 18 knob

Også på skibet kan de 30 gæster, der er plads til ombord, gå ombord i bølgerne. En pool på skibets agterdæk indbyder således til kolde bade på de varme dage, ligesom der også er en indendørs pool. 

Den er placeret nær helikopterens landingsplads, hvorunder yachtens oplagte party-sted findes. Her er et flot udsyn til havet med til at danne rammerne om den perfekte fest. 

En fest, der kan holdes ombord, mens den 110 meter lange yacht cruiser afsted med 18 knob.  

Faciliteter til alle

Ombord er i alt seks dæk, hvor hvert enkelt af dækkene byder på unikke features. Solbad, et spisested samt et spa- og motionsrum er blandt arrangementerne ombord. 

En jacuzzi er der ligeledes blevet plads til på luksusyachten, mens spilleglade besøgende kan sætte kursen mod kasinorummet. 

Se billeder af yachten herunder: 

content-loader
content-loader
content-loader