Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Vandet var heldigvis kun 22 grader varmt, fortalte manden, der blev tvunget til at hoppe i vandet. Arkivfoto: Troels Lykke

Motorbåd brændt i lyntempo så mand måtte hoppe i vandet ved Sydsjælland

- 1,2,3, så måtte vi forlade skibet, siger Hans-Christian Hørmann Hansen om den skæbnesvangre sejltur, hvor der gik brænd i motorrummet.

 

Af Troels Lykke |

En brand i motorrummet på ægteparrets båd ved Sandvig ved Sydsjælland, udviklede sig nemlig med voldsom hast og overrumplede de to sejlere, så Hans-Christian Hørmann Hansen måtte springe i vandet.

- Vi tager en sejltur og når cirka to sømil ud, før det begynder at lugte af røg fra motorrummet. Jeg kigger på det, og så kommer der flammer. Det går så stærkt, så guderne forbarmer sig, siger Hans-Christian Hansen, hvis tøj stadig var helt gennemblødt, da Ekstra Bladets fotograf talte med parret i Sandvig Havn.

Det skriver Eb.dk - se interview med sejlerne

'Mistet alt'

Og selvom der var en ildslukker på båden, gjorde den ingen forskel, fortæller Hans-Christian Hansen.

- Jeg prøver at få fat i ildslukkeren, men det går så stærkt, så jeg kan simpelthen ikke nå det. Så 1,2,3, så måtte vi forlade skibet. Så det var ærgerligt. Nu har vi mistet alt: Telefoner, pengepung, og hvad man ellers har haft med.

Branden blokerede udgangen fra passagerkabinen, så parret søgte ud i bådens forstavn, hvor det endnu ikke brændte. Herfra fik de bakset en lue op, og kunne en ad gangen komme ud på dækket.

Luften fyldt med røg i kahytten

- Luften var fyldt med røg. Lene kravlede først op, og imens holdt jeg vejret, siger Hans-Christian Hørmann Hansen til tveast.dk - se foto af brændende motorbåd.

Kvinden nåede at komme på en anden båd, men manden måtte hoppe i vandet, da bådene gled fra hinanden.

Den brændende båd blev af redningspersonale forsøgt bugseret til nærmeste havn, men skroget bukkede under for flammerne og sank kl. 14.40, oplyser Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi.

Kilde. eb.dk

content-loader
content-loader
content-loader