Ekstrem Oceantec 50 kan let sejle en tur på 250 sømil om dagen
Oceantec 50 bygges af slovenske Ocean Tec Yard og designes af Humphreys Yacht Design. Båden har en dybgang på 3,25 meter, bredde på 5,09 og er med vandballast.
Af Troels Lykke |
Dobbeltror sørger for kontrol, når den kun 8,75 tons tunge og 15,30 meter lange Oceantec 50 skal sejle stærkt.
Kølen er dyb på hele 3,25 meter, men mere imponerende er det at båden er 5,09 meter bred, noget der også giver båden stabilitet.
Båden har vandballast på 950 liter i hver side.
Oceantec 50, der minder om en IMOCA 60er, vil let kunne sejle 250 sømil på en dag. Storsejl er på 87,9 kvadratmeter og fokken på 74,6 kvadratmeter. Gennakeren er på 262 kvadratmeter.
Uden sejl, moms og elektronik koster båden 660.000 euro. Den er klar i 2019.