minbaad.dk
fredag 22. juni

Selv de mindste vindpust skulle få denne nye Bavaria C45 til at rykke, lover Bavaria. PR-foto

Bavaria C45 ser dagens lys - mere sejlbåd og italiensk stil

Ny Bavaria C45 er i udgaverne Holiday, Style og Ambition. Vi var på båden, der er løftet med mere skarp, italiensk stil og med mere vægt på sejlegenskaber. Køl leveres fra 1,75 til 2,6 meter.

Kort Nyt | 21-02-2018 14:47 | Af  Troels Lykke

Hos de mindre lystbåde på boot-udstillingen i Düsseldorf i januar var det sydtyske Bavaria Yachtbau, der havde den største stand på 4.000 kvadratmeter. Udstillingen var kæmpe, kunne vi konstatere.

Her udstillede man også den største Bavaria, der er set til dato. En Bavaria C65 til 8,39 mio. kroner.

Bavaria havde i alt otte verdensnyheder med på udstillingen, herunder de spændende sejlbåde på 45 og 50 fod. 

- Med den nye C-serie har Bavaria skabt en ny standard på serieproducerede sejlbåde – en standard der kun var forbeholdt superyachts, forklarer Bavaria-importør Jens Meyer hos Dansk Marine Center.

Med en højt avanceret konstruktion og anvendelse af de nyeste produktions- teknologier har man fået en bådserie med et højt og bekvemt fartpotentiale, som ikke tidligere er set. Bådene tegnes nu af italienske Cossutti Yacht Design. 

Findes i tre udgaver Holiday, Style og Ambition

C45 og C50 findes i tre grundudgaver; Holiday, Style og Ambition. Holiday er først og fremmest tiltænkt som en charterbåd.

Style er den luksuriøst udstyrede version for den almindelige tursejler, og Ambition er for den, der gerne vil lidt mere og har en højere mast, lidt mere sejl og mulighed for en lidt dybere køl på den 14 meter lange båd, der har en køl, der stikker fra 1,75 og helt op til 2,6 meter, alt efter ønske.

Sejlene er fra danske Elvstrøm Sails.

10 indretningsvarianter - kommer til Aarhus til maj

Den mindste model i serien C45, der ankommer til Dansk Marine Center til maj i Risskov, kan konfigureres i 10 forskellige indretningsvarianter med 3 – 5 kahytter og en "garage" for en gummibåd, hvis man ønsker dette.

- Med et areal tæt på 60 m3 giver C45 god plads til den store familie eller parret, der lejlighedsvis skal have gæster med på tur, forklarer Jens Meyer på firmaets hjemmeside.

Bådens teknik er helt up-to-date – bl.a. styres en lang række af bådens funktioner via det nye Navi-up betjeningspanel. Udover dette har båden en lang række funktioner, der gør hverdagens sejlads nem og bekvem.

Bavaria C45

Længde 13,98

Bredde 4,49

Vægt         11.935 kg

Dybdegang (min/max) 1,75/2,60

Motorfabrikant Yanmar 4JH57

HK 57

Brændstoftank 250

Vandtank 600

Antal kahytter/sovepladser 3/6

Byttebåd mulig Ja

Beliggenhed Ab værft / Ny båd

Pris ab værft 1,875 mio. kr.

Forhandler www.danskmarinecenter.dk Risskov

Med en bredde på 4.49 meter er der rigeligt plads, ikke mindst når fribordet er højt. Fotos: Troels Lykke

På en Bavaria C45 er der en kæmpe forkøje. Se båden sejle her:

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER


Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET